Krondyr

Dato 18.08.2022 3 min

En af skovens prægtigste dyr er krondyrene, som er den største hjorteart i Danmark. Krondyr lever i den vilde natur, men holdes nogle steder også i indhegnede arealer.

 

Kort om krondyrene

Krondyr lever i store flokke og normalt i store nåleskove, hvor de nemt kan søge dækning i løbet af dagen. De trives godt i områder med tilstødende hede, højmoser, overdrev eller landbrugsarealer, hvor de let kan finde føde. I løbet af vinteren taber krondyrene deres gevir, og så vokser der et nyt frem. For hvert år bliver det nye gevir større. I det sene forår eller i den tidlige sommer, fødes kalvene, som er krondyrenes unger. Det er i starten af efteråret at krondyrene kommer i brunst.

 

Krondyrs udbredelse i Danmark

Der lever efterhånden en del krondyr i Danmark, men de lever kun i Jylland og på Sjælland, og altså ikke på de øvrige danske øer. De største bestande af krondyr findes i Jylland, hvor særligt Vest- og Midtjylland, samt Djursland har en stor bestand af den store hjorteart. På Sjælland findes der en mindre bestand i Tisvilde- og Valby Hegn. Der er en del krondyr i Danmark, og vil man gerne se det store dyr, er sandsynligheden størst i Jylland.

 

Krondyrets gevir

Hvert år får han-krondyrene nye gevirer, som vokser frem i slutningen af vinteren, starten af foråret, efter, at de har smidt de gamle. Det nye gevir er omgivet af det der kaldes bast, som er en blød og fløjlsagtig hud fyldt med blodårer. Disse blodårer tilfører næring til geviret. Når geviret er færdigudvokset, fejer hjorten basten af. Dette kan se ganske voldsomt ud, da det er en blodig affære mens det står på. Jo ældre hjorten er, jo tidligere taber den geviret, og jo større et gevir kommer derud. I en alder af 8-12 år, har krondyret det største gevir. Et krondyrs gevir kan veje mere end 10 kg og have mere end 20 ender, og er et ganske imponerende syn. Antallet af ender varierer fra individ til individ, og man kan altså ikke bestemme hjortens alder ud fra antallet af ender på geviret.

 

Fakta om krondyr

Kronhjortene vejer normalt mellem 80 og 230 kg, og det er hannerne der vejer klart mest. En hind, som er den kvindelige udgave af krondyret, får maksimalt en halv om året, som er krondyrets unge. En hind er kønsmoden, når den er godt et år gammel. I Danmark anslås det, at der er mellem 8000 og 10.000 krondyr, og bestanden er voksende.

 

Krondyrs adfærd

Krondyr er som de fleste hjortearter meget nataktive, og de bevæger sig mest rundt i timerne lige før solopgang og lige inden solnedgang. Hvis man gerne vil se krondyr, er det derfor i disse tidsrum, at der er størst sandsynlighed for succes.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor i landet er der flest krondyr?

Krondyr kan ses i Jylland og på Sjælland, og langt den største del af krondyr ses i Jylland, hvor der er flest i Midt- og Vestjylland og på Djursland.

Er en kronhjort farlig?

Krondyr er ganske tålmodige dyr, og de er normalt venlige overfor gæster. Man skal dog være opmærksom på, at det er et stort og stærkt dyr, og der kan opstå konflikter, hvis kronhjorten føler sig truet. En voksen kronhjort er meget stor, og deres gevir og adfærd, kan være farlig for mennesker.

Hvor gamle bliver krondyr?

Krondyr bliver normalt ikke så gamle, da det kan være barsk at leve i det fri, og da de også jages. De kan dog sagtens blive op imod 12 år gamle, hvis de ikke bliver syge eller dør på anden vis, inden de dør af alderdom.

På Dyreportal.dk kan du sælge dit kæledyr.
Kvit og frit.

Følg os på