En pindsvin er et ganske særligt dyr, som der ikke findes lignende af i Danmark. Et pindsvin er ganske sødt og hyggeligt at have som besøgende i haven. Pindsvin er ganske normalt i Danmark, hvor de er vidt udbredt.

Pindsvinets udseende

Et pindsvin er et ganske særligt dyr, der med sine pigge ikke ligner andre dyr i det danske land. Et pindsvin bliver normalt mellem 20 til 30 centimeter, hvis man måler fra snudespids til hale rod, mens halen giver yderligere et par centimeter. Et pindsvin er ikke særligt tungt, og vejer normalt mellem 800 gram og 1,5 kilo. Hunnen kaldes for en so, mens en han kaldes for en orne, og der er kun ganske lidt forskel på deres størrelse, hvor soen dog er mindst. Pindsvinets spidse snude er sort og så har den små ører og øjne.

De karakteristiske pigge på pindsvinet er udviklede hår, og der er mellem 5000 og 7000 af dem på pindsvinets overside. Både ved roden og i den yderste spidst er piggene lyse, mens resten er mørkebrunt med lyse hånd. Piggene kan rejses, da der forneden ved hver rod sidder en muskel. På bugen, hovedet og benene har pindsvinet ingen pigge, men derimod stive brune hår. En særlig muskel i pindsvinet gør, at den kan rulle sig sammen, så den bliver kuglerund og dermed beskyttet af piggene hele vejen rundt.

Det spiser pindsvin

Et pindsvin er faktisk ikke spor kræsent, og hvis du har haft et pindsvin i nærheden og ejer en kat, har du måske opdaget, at pindsvinet gerne vil smage på kattemaden. I naturen lever pindsvinet af regnorme, biller, tusindben, larver, edderkopper og snegle, ligesom de også kan finde på at spise andre krybdyr, frøer, fugleæg og ådsler, såvel som nedfalden frugt.

Sådan lever pindsvinet

Et pindsvin kan findes i mange forskellige områder og bevoksninger. De kan f.eks. godt lide at leve i skovbryn, i levende hegn, i løvskov, i krat, på engen og på græsmarker, ligesom de også kan finde på at bosætte sig i haver og parker, og det er faktisk ofte her, at bestanden er tættest.

Et pindsvin færdes alene udenfor parringssæsonen, men af og til lever flere pindsvin i samme område, og her undgår de hinanden ved at efterlade duftspor. På den måde slipper de for eventuelle aggressioner mod hinanden. Et pindsvin som ikke er aktivt, opholder sig i en rede, som den selv laver af blade og græs, f.eks. under en busk eller i en bunke grene, under en bygning eller lignende. Den kan også findes i ly af en busk uden reden, men om vinteren, når den sover sin vintersøvn, vil den altid ligge i en redde. Pindsvin går nemlig i dvale i vinterhalvåret. I den periode sænkes kropstemperaturen til mellem 2 og 6 grader og åndedrættet falder. Mens pindsvinet er i dvale, vågner det op med 7-14 dages mellemrum, hvor stofskiftet øges. Herefter går den i dvale igen, og under dvaleperioden taber pindsvinet en stor del af sin vægt.

Parringstid for pindsvin

Pindsvin parrer sig normalt i juni eller juli måned, og herefter er de drægtige i ca. 35 dage hvorefter der fødes et kuld på 4 til 5 unger. Ungernes pigge er gemt i huden på fødselstidspunktet, og kort efter fødslen begynder de at vokse frem. En pindsvineunge dier i 4-6 uger før den er i stand til at klare sig uden sin mor.

Pindsvinets fjender

I naturen har pindsvinet flere fjender, men på grund af dens pigge, er der ikke mange dyr der bryder sig om at fange pindsvinet. Ræve, skovmår, husmår og stor hornugle, kan dog finde på at tage et pindsvin i ny og næ. Den største trussel for pindsvinet er trafikken, hvor tusindvis bliver dræbt hvert eneste år, og det kan have stor betydning for pindsvin i nogle områder. Ser man et pindsvin i nød skal man kontakte dyrenes beskyttelse eller pindsvinets venner, som kan hjælpe.