En araber er en feminin og smuk hest med elegante lemmer og stærke egenskaber. Araberen har en spændende historie og den er særdeles kendt i hestenes historie, hvor den har haft indflydelse på mange andre hesteracer. Nedenfor kan du blive klogere på den smukke hesterace.
Araberens historie
I det arabiske folkeslag kaldes araberhesten keheilan, som betyder ”rent blod, helt igennem”, og det er en særdeles præcis og korrekt måde at beskrive denne hesterace. Araberen er en af de ældste og reneste racer i verden, og den er ikke blevet påvirket af andre racer gennem historien, og den har derfor bevaret sine karakteristiske træk, som den har haft igennem hele sin historie. Gamle relieffer dokumenterer araberens historie tilbage til lang tid før vores tidsregning, og man ved, at den formodentligt stammer fra vestasien. Den er formodentligt opstået i Saudi Arabien, men den har også stor tilknytning til Iran, Irak, Syrien og Tyrkiet. Det er uomtvisteligt, at araberen er en af de reneste racer og ældste racer, som lever videre i sine efterfølgere den dag i dag.
England bør araberen velkommen
Tilbage i 1121 kom den første araber til Storbritannien, da den skotske konge Alexander den 1. forærede en arabisk hest til en kirke. Her begyndte man at parre araberen med en række af de britiske hesteracer, og araberen startede dengang med at påvirke et væld af de mange hesteracer, som vi kender dem i dag. I 1616 købte kong Jakob den 1 en berømt araber af Mr. Markham, og siden dengang blev araberen mere og mere populær blandt det britiske folk.
Avlsorganisationer bevarer renheden
I dag er der avlsorganisationer i hele verden der varetager araberens videre liv. Her varetages araberens renhed, og alle foreningerne er tilsluttet i World Arab Horse Organization, som har gennemført strenge stamtavlestandarder for racen. Disse skal opfyldes for, at en hest kan registreres som en fuldblodsaraber.
En betydningsfuld hesterace
Araberen har ikke kun indflydelse på sin egen historie, men på mange andre hesteracers. Den rolle som araberen har spillet i forhold til udviklingen af størstedelen af de moderne hesteracer, er enorm, og den er formodentligt den mest indflydelsesrige hesterace. Den har blandt andet haft sin indflydelse på den engelske fuldblodshest, som bruges til væddeløb og ofte sælges for enorme summer. Gennem århundrede har man brugt araberhesten til at forfine og forbedre andre hesteracer, og det bruges den fortsat til den dag i dag. Den har i Danmark f.eks. også haft indflydelse på Dansk Varmblodshesten, som den kendes i dag.
En populær hest
Araberhesten er som I nok kan fornemme en meget populær race, og det har den været igennem hele sin historie. Den er solidt etableret i hele verden, og der er flere grunde til dens popularitet. Det skyldes blandt andet, at det er en særdeles alsidig hesterace, mens også, at den er en utrolig smuk hest. Den har en symmetri og udstråling, som ikke mange andre racer kan mestre i samme grad. Den er desuden kendt for sin enorme udholdenhed og styrke, samtidig med, at den er let og elegant.
Araberens bygning og udseende
Araberen er ganske enestående i sin bygning. F.eks. har araberen 17 par ribben, 5 lændehvirvler og 16 halshvirvler, hvor andre hesteracer har 18 par ribben, 6 lændehvirvler og 18 halshvirvler. Det er denne kropsbygning, der giver araberen dens kompakte ryg og høje haleføring. Araberen har et lille og forfinet hoved, panden er bred og med en karakteristisk udbuling. Hovedet spidser til ved den lille mule, og så har araberhesten meget store næsebor. Araberens øjne med velformede og store, ligesom de er udtryksfulde og smukke. Ørerne på araberhesten er normalt små og livlige, og så buer de indad mod hinanden. Overgangen mellem araberens hoved og hals er ligeledes ganske særlig. Her dannes en usædvanlig hvælvet bue, og det medfører, at araberen har særdeles meget bevægelighed i hovedet og derfor let kan se i alle retninger. Araberens hals er hvælvet, elegant og særdeles muskuløs og sidder på stærke og velformede skuldre. Ryggen på en araberhest er stærk og lige, og så har den en bred bagpart med et langt og lige kryds. En araber har desuden velformede ben med stærke og gode hove. Araberhesten har farverne rød, skimmel, brun og sort.
Araberens kvaliteter
Udover araberens flotte udseende, har den særdeles fremragende kvaliteter. Den har en naturlig og frigjort bevægelse, som har sat sit præg på mange af nutidens dressurheste. Den er flydende, fjedrende og ganske ubesværet. Traditionelt er en araber ikke så stor, og vil normalt være omkring 150 til 155 centimeter i højden, og bliver den større end dette, vil den ofte miste en del af sin kvalitet. Araberen er alt i alt en elegant hest, som med sine mange kvaliteter har bidraget positivt til mange moderne hesteracer, blandt andet varmblodshestene, såvel som mange engelske ponyracer.
Ofte stillede spørgsmål
En araber kan fås i mange forskellige prisklasser præcis som andre heste. Du kan få en araberhest for få tusinde kroner, men den kan også sagtens koste millioner. Det kommer an på hesten kvalitet og på hvad den kan. En araberhest har historisk været en kostbar hest, men det hænger sammen med de ting, som den har kunnet bruges til.
En araberhest har ikke en anden aldersgruppe end andre hesteracer. Typisk kan heste blive mellem 25 og 30 år, hvis ikke de bliver skadet eller syge. De kan dog sagtens blive ældre.