Flere og flere danskere bliver ejere af den islandske hest, som for det meste kaldes en islænder. Det er der rigtig god grund til, for den lille stærke hest er særdeles anvendelig og kan skabe meget glæde for dens ejer.

Den islandske hests oprindelse

Som det fremgår af navnet, har den islandske hests oprindelse relation til Island. Den islandske hest stammer fra de heste, som vikingerne for mange år siden bragte med sig til Island, da de fandt øen og bosatte sig der. Det betyder, at racen indeholder det oprindelige blod fra nordens egne gamle hesteracer.

En islandsk hest er en særdeles stærk hest. De har levet i naturen igennem århundreder og det har medvirket til, at de er hårdføre og sunde.

En ægte brugshest

Den stærke og sunde islandske hest er ideel til transport, og de kan komme frem i uvejsomt terræn, og er samtidig en pålidelig, stærk og behagelig ridehest, som er sikker på benene. Det betyder dog ikke, at en islandsk hest er kedelig, for den har samtidig masser af temperament og vilje til at arbejde og løbe stærkt.

Den islandske hest er en ægte brugshest, og der lægges stor vægt på hestens rideegenskaber i avlen i dag. En islandsk hest skal være modig og selvstændig, samtidig med, at den skal være villig til at arbejde og have lyst til at samarbejde med sin rytter. Det er vigtigt, at en islandsk hest er nem at holde og et godt sind, ligesom en islandsk hest er kendt for at være god til at tilpasse sig sin rytter.

En alsidig ridehest

På grund af den islandske hests mange egenskaber er den en alsidig ridehest, som kan bruges af både voksne og børn. Den kan anvendes til mange typer af ridning, alt fra skovture til distance og konkurrenceridning.

Fakta om den islandske hest

En islandsk hest er normalvis mellem 135 cm og 146 cm høj, men den kan godt afvige fra denne højde. Ønsket er en velproportioneret hest, som er smidig og lang. Lemmerne skal være stærke og med markerede led og sener.

En islandsk hest fås i mange farvekombinationer, og alle farver, aftegn og kombinationer er tilladt og meget velkomne i de forbund der beskæftiger sig med den islandske hest.

En hest med flere gangarter

De fleste heste har tre gangarter, men en islandsk hest kan have op til fem. Det er nemlig hestens gangarter, der mere end noget andet har banet vejen for racens succes. En islandsk hest kan foruden de tre normale gangarter, skridt, trav og galop, også have anlæg for de to gangarter tölt og pas.

Tölt er en firtakts gangart, hvor benene flytter sig i samme bevægelsesrækkefølge, som når hesten går i skridt. Der er ikke et svævningsmoment, og derfor er gangarten særdeles behagelig for rytteren. Man kan ride tölt i flere tempi, arbejdstölt, middel-tölt og fri-tölt. Ideelt er den islandske hests tölt taktren og smidig, og så skal der være harmoni mellem hest og rytter, når den islandske hest bevæger sig i tölten.

En islandsk hest kan også besidde gangarten pas, som er en totaktet gangart. Her flytter hesten for og bagben på samme side samtidigt. Og så er der en lang svævefase mellem de to benpar rammer jorden. Når en islandsk hest går i gangarten tölt kan den have en hastighed på omkring 40 kilometer i timen og den rides normalt kun over korte stræk. Pas er ikke en gangart der bruges meget i daglig ridning, da den er ret krævende for hesten. Ideelt er pas hurtig og kraftfuld og så må hesten gerne udstråle lidt vildskab. Det er en gangart, der oftest bedømmes og bruges i konkurrence for islandske heste.

Den islandske hest kan bruges til mange formål, og i Danmark bruges den både til ridning i naturen, sportskonkurrencer, kåringsarrangementer og som almindelig ridehest.