Welsh pony

Dato 12.07.2022 3 min

En welsh pony er en særdeles populær pony til ridning, og den fås i flere forskellige udgaver, som hver især har sine egne forcer. En welsh pony kan bruges til de fleste discpliner, og bruges f.eks. både i dressur og springning, ligesom den kan bruges til kørsel foran vogn. Her på siden kan du blive klogere på de forskellige udgaver af welsh-ponyer, ligesom vi vil fortælle om de forskellige egenskaber en welsh pony har.

 

Welsh mountain pony

Den ene af de welsh ponyracer der findes er en welsh mountain pony. Denne welsh pony er den mindste, og bliver normalt op til 120 cm i stangmål. Denne ponyrace fås i alle farver undtagen broget, og stammer ligesom alle welsh ponyer fra Wales

Welsh mountain ponyen er den ældste indfødte ponyrace i Storbritannien, og det menes, at det var Julius Cæsar der grundlagde et stutteri for ponyer. Han menes altså at være grundlægger af welsh pony-avlen, som inddeles i fire grupper efter højde, hvor welsh mountain er den mindste, og her må ponyerne maksimalt være 120 cm. En welsh pony har et smukt araber-agtigt hoved med venlige øjne og livlige små ører. Kroppen er stærk og kort, og det er altså både en robust og elegant pony.

 

Welsh pony, sektion B

Den anden gruppe, som welsh ponyer kan tilhøre er sektion B. Kriterierne for denne udgave af welsh ponyen er i høj grad den samme som for welsh mountain, men højden kan være op til 135 cm. Denne udgave er en kombination af den lille welsh mountain og den tungere welsh cob, som er den der betegnes som sektion C. I blodlinjerne findes både arabisk blod, fuldblod og hackney blod, og det har alt sammen ført til, at man har avlet en stærkt og smuk ridepony.

 

Welsh pony, sektion C og D

De sidste to udgaver af welsh ponyen er sektion C og D. Som nævnt før er sektion C, cob-udgaven, som er en tungere og mere robust udgave af en welsh pony. Højden kan være op til 135 cm for en sektion C, mens der ikke er nogen højdebegrænsning for sektion D, som er en højere udgave af cob-typen. Ligesom for de andre welsh ponyer gælder det, at de kan fås i alle farver undtagen broget.

En cob-udgave af welsh ponyen har et smukke hovede, en god og muskuløs hals, som er hvælvet. Brystet er dybt og bredt, og så har den hvælvede ribben. En welsh sektion cob har en kompakt og muskuløs ryg. Lemmerne er velskabte, kraftige og stærke, og så kan welsh sektion D som den eneste af welsh-typerne have hovskæg.

 

Gode rideponyer til mange formål

Fælles for alle udgaver af welsh ponyer er, at de er gode rideponyer. De bruges meget i både dressur og springning, hvor særligt sektion B-udgaven er populær, da den er lettere og elegant sammenlignet med de andre typer. Welsh mountain-ponyen er også populær, og ses ofte som ridehest til de mindste ryttere, som skal have deres første pony. En welsh mountain kategoriseres som en kategori 3-pony, som er den mindste ponykategori, der maksimalt må måle 130 cm.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor stor er en welsh pony?

Størrelsen på en welsh pony afhænger af hvilken udgave af racen man taler om. En welsh mountain kan være op til 120 cm, mens både sektion B og sektion C af racen, kan være op til 135 cm. Sektion D har ingen størrelsesbegrænsning.

Hvor stammer welsh ponyen fra?

En welsh pony har sin oprindelse i Wales, og de kommer fra bjergene, hvor de blev fremavlet ved krydsning af flere racer. Det var de wallisiske ponyer der blev krydset med araber, fuldblod og formodentligt også hackney, og på den måde skabte man det, som man i dag kender som en welsh pony.

Hvad vejer en welsh mountain pony?

Welsh mountain er den mindste af welsh ponyerne, og den vejer sjældent mere end 200-300 kg. De større udgaver af welsh ponyer kan derimod sagtens veje omkring 300-400 kg. En welsh pony varierer derfor meget i både højde og vægt.

Hvad koster en welsh pony?

Prisen på en welsh pony er svær at fastsætte, da det afhænger af hvilken pony det er. Parametre som alder, størrelsen og uddannelsesniveau har stor betydning. Med det menes, at en pony der har gjort det godt i sporten er dyrere end en pony, som ikke er vant til at blive redet. Man kan derfor købe en welsh pony til få penge, f.eks. 15.000 kroner, mens man også kan få en til flere 100.000 tusinde kroner, hvis den er uddannet i sporten og har gode resultater på CV’et.

På Dyreportal.dk kan du sælge dit kæledyr.
Kvit og frit.

Følg os på