Aggression mellem kæledyr i hjemmet

Dato 18.04.2024 6 min

Hvis man har flere kæledyr i hjemmet, kan man risikere, at der opstår problemer mellem dyrene, og aggression mellem kæledyr i hjemmet ses af og til. Ofte handler det om at dyrene ikke er trygge ved hinanden, og der er derfor ting, som man kan gøre for at sikre, at der ikke bliver ved med at være problemer mellem kæledyr i hjemmet. At håndtere aggressioner mellem kæledyr i ens hjem kan være en udfordrende opgave for de fleste, og aggressionen man manifestere sig på mange måder. Det kan f.eks. være igennem gøen, hvæsen eller knurren, ligesom der kan opstå fysiske konfrontationer, og det kan være virkelig stressende for både mennesker og dyr i hjemmet. Her på siden har vi samlet en række strategier og tips til hvordan man kan håndtere aggression mellem kæledyr i hjemmet.

 

Forstå årsagen til aggressionerne

Der kan være forskellige grunde til, at der opstår aggressioner mellem kæledyr i hjemmet. Det kan f.eks. være mellem hunde og katte, som ikke forstår hinanden. Der er forskellige årsager til aggressioner mellem kæledyr, og det kan feks. Være territoriale faktorer, frygt, dominans eller fordi kæledyrene vil beskytte deres mad eller legetøj, eller fordi de søger opmærksomhed fra ejerne. Det er vigtigt, at man finder ud af årsagen til aggressionen, hvis man vil kunne støtte dyrene i at slippe fri for aggressionerne.

 

Skab sikre zoner til dyrene

En god måde at forebygge og undgå aggressioner mellem kæledyr i hjemmet, er ved at sikre, at dyrene hver især har deres egne sikre zoner. En sikker zone, er et tilflugtssted for kæledyret, som kun den bruger, og hvor katten eller hunden kan føle syg tryg og samtidig slappe af. Hvis man f.eks. både har en kat og en hund i hjemmet, kan man sørge for, at de har separate rum eller områder i hjemmet, hvor de hver især kan trække sig tilbage. Du kan adskille dyrene gennem babygates eller kæledyrsdøre, som sikrer, at dyrene hver især kun kan tilgå deres egen safe zone. Det kan være en måde, hvorpå man kan hjælpe, hvis man ikke er hjemme og kan overvåge dyrenes interaktion.

 

Gradvis socialisering

Ofte skyldes aggression mellem kæledyr, at der er frygtsomme eller usikre, da de ikke føler sig trygge i hinandens selskab. Ved at socialisere dem til hinanden langsomt, vil man ofte kunne opbygge tillid kæledyrene imellem, og det vil ofte fjerne aggressionerne, og måske vil dyrene i sidste ende blive rigtig glade for hinanden, og have stor glæde af hinanden. I første omgang skal man måske blot lade dyrene se hinanden igennem en tremmevæg eller en glasrude, og så kan man gradvist introducere dem til hinanden. Når man socialiserer to kæledyr med hinanden, f.eks. en kat og en hund, så er det en god idé at bruge positiv forstærkning, og træne dyrene til at forstå hinanden. Dette kan inkludere godbidder, ros eller tid til leg hver for sig. Hvis det drejer sig om hunde, kan lydighedstræning være særligt effektivt til at fremme god adfærd og mindske aggression overfor andre hunde.

 

Administrer ressourcer og undgå konflikter

Ofte er dyr aggressive overfor hinanden, hvis de føler, at deres ting er truet af den anden part. Det kan f.eks. være, at de føler, at de skal beskytte deres legetøj, deres madskåle eller deres hvileområder. Det kan derfor være en god idé at sikre deres ting fra interaktion med de andre, og det kan være en god idé at fodre dyrene i forskellige rum, så man på den måde undgår konflikter.

Det handler kort sagt om, at man undgår konfliktsituationer, da det kan udløse aggressionerne. Derfor bør man f.eks. ikke introducere kæledyrene til hinanden, når der er andre ting, der kan stresse dem, som f.eks. fest i hjemmet eller børn der skriger og leger. Det gælder om at skabe ro omkring dyrene, når de skal lære hinanden at kende.

 

Professionel hjælp og fysisk og mental stimulering

Hvis man har store problemer med aggressioner mellem kæledyr, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp, som kan være et led i at reducere stress og aggressioner. Dyrlæger, adfærdsspecialister eller certificerede adfærdstrænere, kan tilbyde professionel rådgivning og udvikle en skræddersyet plan, som kan afhjælpe problemerne mellem kæledyrene.

Regelmæssig motion og stimulation af kæledyrene hver især, kan også være et godt led i at undgå aggressioner mellem kæledyrene. Når dyrene er tilpasse og afslappede, vil de ofte have færre aggressioner, som de har brug for at komme ud med. Det er vigtigt at sørge for daglige gåture, leg og træningsøvelser, som er tilpasses hvert enkelt kæledyrs behov.

 

Positiv interaktion og tålmodighed

Når man skal afhjælpe aggressioner mellem kæledyr, skal man tænke meget over hvordan man selv agerer, og hvad man gør for at hjælpe dyrene. Positiv interaktion mellem dyrene er afgørende, og det kan f.eks. være en god idé at lave fælles træning med kæledyrene, hvor de kan vænne sig til hinanden.

Kort sagt handler det om at være tålmodig og forstående, når man skal træne kæledyr i at lære hinanden at kende og undgå aggressioner hinanden imellem. Det er vigtigt at forstå, at det at ændre dyrs adfærd kræver tålmodighed og konsekvent træning. Man skal være forberedt på det kan tage flere uger, og i nogle situationer endda måneder at fremtræne en mærkbar forbedring. Det handler om at forblive rolig og kontrolleret, og så skal man vise kæledyrene, at man er lederen. Det vil ofte afhjælpe aggressioner, og man kan ofte ende med, at kæledyrene får stor glæde af hinanden.

 

Konklusion

Aggressioner mellem kæledyr er ikke så ualmindeligt, men det kan være en stor udfordring som kæledyrsejer, og det kan være svært at navigere i, hvad man skal gøre. Ovenfor kan I læse en masse gode råd til, hvad man kan gøre, hvis man oplever aggressioner mellem kæledyr i hjemmet, og hvis ikke man selv kan afhjælpe problemet, kan man søge professionel hjælp. Ofte vil udfaldet på træning og tålmodighed af hjælpe problemet, og kæledyr vil ofte ende med at have stor glæde af hinanden. Ofte er der helt naturlige årsager til aggressionerne mellem kæledyr, og man vil ofte kunne fjerne problemet ved blot at sætte sig ind i og finde årsagen.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man have hunde og katte sammen?

Ja man kan sagtens have hunde og katte sammen, men ofte kræver det tilvænning og nogle forholdsregler. Det er vigtigt, at man sikrer, at dyrene kan føle sig trygge i samværet med hinanden, ligesom man altid bør lade dem lære hinanden at kende i et roligt tempo med små introduktioner ad gangen.

Hvorfor er dyr aggressive overfor hinanden?

Der kan være forskellige grunde til aggressioner mellem kæledyr, men ofte ligger forklaringen i simple ting, som at de føler sig truet for, at det andet dyr truer deres eksistens eller mad. Ved at forstå de grunde, der kan være til problemer mellem kæledyr, kan man ofte hurtigt og let afhjælpe problemet og fjerne aggressionerne mellem dyrene.

På Dyreportal.dk kan du sælge dit kæledyr.
Kvit og frit.

Følg os på