Det kan være svært at vælge, når man skal ud at have en ny hund, da der er rigtig mange hunderacer at vælge imellem. Når man skal vælge den rette hund, er der flere faktorer, der spiller ind, og som du bør overveje. Det gælder om at vælge en hund, som passer til dig, dit hjem og din livsstil.
Hvor stor skal hunden være?
Et af de første spørgsmål du kan stille dig selv er, hvor stor en hund du ønsker. Skal det være en lille hund eller en stor hund, eller måske en hund et sted midt imellem. Hvis man f.eks. bor i en mindre lejlighed, så er det måske mest oplagt at vælge en lille hund, som ikke behøver meget plads at boltre sig på for at trives. Bor man på landet, er ens bolig måske ikke så afgørende for valget af størrelse, og her kan man altså tænke mere på, hvad man godt selv kunne tænke sig. Større racer kræver normalt mere plads og motion for at trives, sammenlignet med mindre hunderacer.
Hvor aktiv skal hunden være?
En af de ting, som man også kan overveje, er hvor aktiv hunden skal være. Nogle hunderacer, f.eks. jagthunderace eller hyrdehunde, er avlet til et højt aktivitetsniveau, og har derfor brug for mere motion, end nogle andre hunderacer, som er avlet med henblik på selskab eller udstilling. Det er vigtigt, at man vælger en hunderace, som har et energiniveau der matcher ens eget energiniveau. Det er vigtigt, at man kan tilbyde hunden den motion, som den har brug for, og man bør derfor aldrig vælge en aktiv hund, hvis man ikke selv kan motionere eller hvis man bor et sted, hvor mulighederne for aktivitet er små.
Hundens temperament
Endnu en ting, som man kan overveje, er hunderacens temperament. Der er alment kendt, at hunderacer har meget forskelligt temperament, og ofte er små hunde mere hidsige og frembrusende i deres adfærd, mens større hunde ofte er mere tålmodige og godmodige. Det er dog forskelligt fra race til race, og man kan sagtens få en stor hunderace der er frembrusende og meget dominerende. Det gælder om at sætte sig grundigt ind i, hvordan den hunderace man overvejer er. Det gælder om at få en race, som man selv kan overkomme og opdrage, så det bliver en tilpas og velfungerende hund.
Pasning af racen
Endnu en ting, som man kan overveje, er hunderacens brug for pleje af f.eks. pelsen. Nogle hunderacer har brug for daglig pelspleje, mens andre hunderacer nærmest holder deres pels helt på egen hånd. Det er også vigtigt at overveje den generelle sundhed hos hunderacen, da nogle hunderacer døjer mere med sygdomme end andre.
Forskellige hunderacer man kan overveje
Nedenfor har vi kort beskrevet en række af de hunderacer, som mange er glade for, og som måske også kan matche dine behov for en kommende hund.
Labrador-retrieveren er kendt for sit venlige og udadvendte temperament. Det er en fremragende familiehund, som også kan bruges til træning og jagt, ligesom den er velfungerende som politi eller servicehund. Den er kendt for at være legende og kærlig. En labrador kræver en del motion og træning regelmæssigt, da det er en hund der elsker at lege og arbejde.
Fransk bulldog er en lille og kompakt hund med et roligt temperament. Denne hunderace er perfekt til folk som bor i lejligheder eller små huse, da den ikke kræver meget plads eller intensiv motion. De er kendte for at elske at tilbringe tid med deres familier, og så er de kendt for deres kærlige og loyale natur.
Border colliens er en intelligent og energisk hund, som kræver masser af mental og fysisk stimulering. En border collie er bedst egnet til aktive familier, som kan tilbyde hunden masser af motion og træning. De er fremragende til hundesport, som eksempelvis agility og lydighedstræning. Det skyldes i høj grad deres intelligens og ivrighed for at arbejde.
Cavalier King Charles spaniel er en lille race, som er kendt for sit venlige og kærlige temperament. De er fremragende følgesvende både for enkeltpersoner og for en familie, og de er kendte for deres blide og milde sind. Hvis man vælger en Cavalier King Charles spaniel, skal man være klar over, at de har brug for regelmæssig pleje af pels for at forblive sunde og skinnende.
Tysk hyrdehund er den sidste hunderace, som vi vil præsentere. Det er en intelligent og alsidig hund, som er kendt for dens loyalitet og beskyttende natur. De er ofte brugt som servicehunde og redningshunde, og det skyldes i høj grad deres lydighed og arbejdsvilje. Denne hunderace kræver dog en erfaren hundeejer, da den skal have den rette træning og stimulation.
Foruden de nævnte racer, er der rigtig mange andre at vælge imellem, og her hos os, kan man læse mere om mange af de mange forskellige hunderacer der findes rundt omkring i verden. Det er vigtigt, at man tænker sig om inden man vælger en bestemt hunderace, og man bør aldrig vælge ud fra udelukkende udseende, da egenskaber og temperament er altafgørende for om man får en hund, der trives hos en.
Ofte stillede spørgsmål
Det præcise antal hunderacer er ikke fastlagt, men det anslås, at der findes mere end 800 forskellige hunderacer at vælge imellem. Der findes alt fra den lille chihuahua til den store grand danois. Der er et utal af hunderacer, og også i Danmark, bor der rigtig mange forskellige hunderacer.