Hvornår må hundehvalpe sælges

5 min

Hvis man overvejer at få et kuld hvalpe eller hvis man selv er på udkig efter en hundehvalp, så skal man være klar over, at der går nogle uger før hvalpen kan forlade sin mor og er klar til at flytte til sin nye familie.

Når man skal have en hundehvalp eller hvis man selv har fået et hel kuld, som man skal sælge, så skal man være opmærksom på nogle forskellige ting. Blandt andet hvornår hundehvalpene må sælges og dermed flytte til deres nye hjem.

 

Når du selv skal have et kuld hvalpe

Hvis du har planlagt, at du gerne vil have et kuld hundehvalpe, så er der flere ting, du skal have styr på inden du sælger hvalpene til nye familier. Først og fremmest skal du have styr på, hvornår hvalpene må flytte til deres nye hjem. Du må selvfølgelig gerne begynde at sælge hvalpene fra den dag de er født, men de må ikke flytte fra deres mor de første otte uger. De første 8 uger har hvalpen brug for sin mor og socialiseringen med resten af kuldet og deres mor.

Ofte vil man som sælger have haft hvalpene afsted til et hvalpetjek hos dyrlægen inden de flytter. På den måde kan man være sikker på, at hvalpene er sunde og raske, og klar til at flytte til deres nye hjem. Når de er knap otte uger og afsted til hvalpetjekket kan de ligeledes blive vaccineret, chippet og eventuelt få ormekur. Her kan dyrlægen også sørge for, at hvalpen bliver registreret i det navn, som den skal. Det kan være nemmest, at hvalpen bliver registreret til køber med det samme, så man ikke skal til at lave ejerskifte.

 

Din nye hundehvalp

Hvis du har købt en hundehvalp, som du har fået hjem, når den er blevet otte uger, er der flere ting, som du skal være opmærksom på. Først og fremmest, så er det vigtigt at forstå, at det første døgn i et nyt hjem er særdeles vigtigt. Hvalpen er blevet flyttet fra et kendt miljø hos sin mor, og den bliver udsat for en del stress ved at flytte. Derfor gælder det som ny hundeejer om at skabe den bedst mulige overgang for hvalpen. Hvis overgangen bliver så tryg som mulig, vil hvalpen hurtigere falde til i sit nye hjem. Ved eksempelvis at lade hvalpen sove tæt på sig den første kat, undgår man, at den bliver ulykkelig og kalder på sin mor.

 

Sundhedsundersøgelse og vaccinationer

Når man har anskaffet sig en hundehvalp, skal man holde øje med dens helbred, og sørge for, at den bliver passet til perfektion. De fleste vælger at tage til et sundhedstjek hos dyrlægen, når hvalpen er blevet tolv uger. Her gennemgår dyrlægen hvalpen sundhedstilstand, og dyrlægen kan også guide dig omkring, hvornår hvalpen skal vaccineres igen, hvilket foder den skal have og lignende. Hvis man eksempelvis gerne vil tage hvalpen med til et andet land, skal den være fyldt tre måneder og så have en vaccination mod rabies.

 

Bekæmpelse af parasitter

Det er helt normalt at hundehvalpe kan have orm, også selvom de har fået ormekur inden de flyttede fra deres mor. Hvalpe er ofte født med spoleorm, og det kan ligeledes overføres via mælken fra moren. Man skal også være opmærksom på, at hvalpen kan få lopper, øremider eller hårsækmider, og det er vigtigt, at man har styr på behandlingen af disse, så hunden ikke kommer til at mistrives. Det sikrer hvalpen en god start på livet, og det er normalt, at dyrlægen behandler mod disse ting ved den første sundhedsundersøgelse.

Hvalpeopdrættere behandler normalvis hvalpene mod spoleorm når de er 14 dage og derefter hver anden uge indtil de flytter til deres nye hjem. Selvom man som ny hundeejer kan tro, at hvalpen så bør være uden orm, kan det godt kræve yderligere behandling. Er du i tvivl kan dyrlægen hjælpe dig med at undersøge behovet for dette, også efter hvalpen er blevet otte uger eller mere.

 

Fodring af dine nye hvalp

Når hvalpen er flyttet hjem til dig, når den er minimum otte uger, er det dit ansvar at fodre hvalpen korrekt. Det er vigtigt, at man giver hvalpen de bedste betingelser for en god og korrekt vækst. Hunde kan få ernæringsbetingende sygdomme, og de kan undgås ved at gøre sig umage med fodringen og tænke sig om. Hvalpen eller hundens foder skal være fremstillet på ordentlig vis og af gode råvarer. Det er vigtigt, at hvalpen har mulighed for at udnytte energien i foderet. Du skal ikke lade dig snyde af, at foderet er beregnet til hvalpe, da en del af det hvalpefoder der er på markeret, ikke er supergodt. Alt hvalpefoder overholder minimumskravene, men det er ikke det samme som, at det er det optimale for hvalpen. Er du i tvivl så spørg mere erfarne hundeejere eller din dyrlæge til råds. Der findes rigtig mange slags hvalpefoder på markedet, og det kan derfor være svært at finde rundt i, hvilket foder man som ny hundeejer skal vælge. Når hvalpen er fyldt otte uger og flyttet hjem til dig, er det dit ansvar at passe og fodre hvalpen, så den får et godt liv og trives i sin nye tilværelse.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår må man tage en hvalp fra sin mor?
Lovgivningen foreskriver at man må tage hundehvalpen fra sin mor når den er 8 til 12 uger.

På Dyreportal.dk kan du sælge dit kæledyr.
Kvit og frit.

Følg os på