Er du den lykkelige ejer af en tæve som er over et års tid gammel har du sikkert overvejet at få lavet et kuld hvalpe på hende. Det er hyggeligt og sjovt at have huset fyldt med kluntede pelskugler som vralter rundt og spreder glæde. Og hvis du har styr på alt fra stamtavle til socialisering af dine hvalpe burde det ikke være noget problem at få de små ballademagere afsat.

Som førstegangs opdrætter er der dog en del faktorer du bør tage i betragtning i forbindelse med parring, pleje af din hund i drægtighedsperioden, og så selvfølgelig alt det administrative. Uanset hvor søde og flotte dine hvalpe er kan du komme i problemer i forhold til afsætning af disse hvis papirarbejdet ikke er i orden. I det følgende kan du få de bedste tips til hvordan du passer din tæve og dit hvalpekuld – og hvorledes du sikrer at alt går efter bogen, så at sige.

Parring og drægtighed – skab de bedste betingelser for hvalpene

Det kan godt betale sig at gøre forarbejdet grundigt forud for familieforøgelsen. På den måde kan du minimere risikoen for arvelige dårligdomme, og sikre at forholdende omkring parring og efterfølgende drægtighed er optimale.

Find den rette far til hvalpene

Valget af hanhund bør tage udgangspunkt i din tæves dispositioner. Ingen hunde er perfekte – men du kan finde en hanhund som ”udligner” din tæves mangler. Hvis tæven eksempelvis er for lang i ryggen i forhold til race standarden bør du gå efter en hanhund uden denne fejl. Har tæven tendens til hofteskred er det vigtigt at du finder en hanhund uden denne tilbøjelighed. Og med mindre du er ekspert inden for linje avl bør du efterstræbe udavl, altså søge en hanhund hvis aner ikke forekommer i din hunds stamtavle. Samtidig er det en god idé at vælge en hanhund hvis arvelige anlæg – også kaldet genotype – matcher dine ønsker hvad angår egenskaber så som temperament og sindelag. Og endelig er det vigtigt at hundenes ydre karakteristika, altså fænotyper, matcher hinandens.

Vælg det rette parringstidspunkt

Hvis parringen skal have størst sandsynlighed for at lykkes skal din tæve være i løbetid. Som oftest vil den første løbetid optræde når hunden er mellem et halvt og et helt år gammel. Afhængig af tævens individuelle brunst cyklus vil den være i løbetid i to til tre uger ad gangen. Hunden vil komme i løbetid et par gange om året. Det første stadie af løb kaldes forbrunst. Her vil der optræde blødninger, og hundens ydre kønsorganer kan hæve. Denne fase varer i cirka ni dage. Dernæst kommer brunsten, som også varer i omtrent ni dage. Det er i denne periode at tæven har ægløsning, og dermed har størst sandsynlighed for at blive drægtig.

For at opnå det optimale resultat af parringen er det en god idé at få foretaget en såkaldt progesteronmåling. Denne besår af en blodprøve som kan afsløre tidspunktet for ægløsning med temmelig stor nøjagtighed. Progesteron er et hormon som ægget i æggestokken udløser når tidspunktet for ægløsning er tæt på. Og når ægløsningen er lige oppe over stiger niveauet af progesteron i blodet kraftigt. Når du laver en parringsaftale med hanhundens ejer bør du som minimum sætte to til tre dage af til projektet. Hundene skal lære hinanden at kende. Og samtidig øger du sandsynligheden for succesfuld parring hvis hundene får lov at parre sig flere gange i løbet af ægløsningsperioden.

Giv tæven de bedste betingelser i drægtighedsperioden

Mange begår den fejl at behandle tæven alt for forsigtigt når først drægtigheden er opnået – af frygt for at hun skal tabe hvalpene. Men hvis ellers hunden er sund og rask er der ingen grund til at tage fløjlshandskerne på. Du bør sørge for at tæven får den sædvanlige motion, og at hun er i fornuftig foderstand. Blot fordi der måske er fem til ti hvalpe på vej betyder det ikke at hun skal spise for elleve. Hvis du overfodrer tæven og samtidig er skånsom med motionen kan du risikere at hun bliver fed og slap – og dette er ikke optimalt for en drægtig eller diegivende tæve.

Tæven er drægtig i mellem 57 og 63 dage. I denne periode bør du som nævnt fodre og motionere som normalt. Dog er det tilrådeligt i den sidste del af drægtigheds perioden at tilføre ekstra næring til foderet i form af mineraler så som kalk samt ekstra fedt og protein. Du kan for eksempel blande lidt hvalpefoder i tævens normale foder, og øge andelen op til fødetidspunktet indtil hun stort set kun får hvalpefoder. Og du kan med fordel tilsætte ekstra flydende calcium til kosten så hun ikke mister for meget kal under diegivning.

Hvordan hjælper jeg bedst min tæve under fødslen?

Du bør senest en uge før den forventede fødsel sørge for at tæven har en god og rummelig fødekasse. Denne bør være placeret et roligt sted hvor tæven kan føle sig tryg og sikker, og være forsynet med masser af bløde tæpper, håndklæder og lignende som tæven kan bruge til at bygge rede. I dagene op til fødslen vil du opleve at din tæve ikke er så interesseret i at lege, gå tur eller i det hele taget være social. Det er også helt normalt at hun lader madskålen stå. Selv om hun skal have energi til fødslen, kan denne være mere behagelig at gennemføre på tom mave. Når fødslen skal til at gå i gang vil tæven trække vejret tungere og hurtigere end normalt. Hvalpe fostrene skal presses ned i bækkenet og fødselsvejen derfor udvides. Her er det vigtigt at du er der for hende og kan berolige hende – især hvis det er det første kuld.

Efter presseveerne er påbegyndt vil den første hvalp typisk blive født inden for en time. Nummer to hvalp bør komme til verden inden for tredive minutter. Her efter kan hviletiden mellem hvalpene være op til tre timer – især hvis der er tale om et stort kuld. Du bør tilkalde dyrlægehjælp hvis disse intervaller bliver for lange. Hvis tæven efter flere fødsler er udmattet, og derfor ikke har overskud til at slikke hvalpene og bide navlestrengen over, kan der blive brug for din assistance. Du skal perforere fosterhinden og klippe navlestrengen cirka fem centimeter over bugen. Og du skal tørre hvalpen med et håndklæde således at vejrtrækningen stimuleres.

Efter fødslen – pasning, fodring og registrering af hvalpe

Når alle hvalpe er leveret vil de, såfremt de er sunde og raske, selv finde ud af at die. Det kan godt se voldsomt ud når hvalpene kæmper om dievorterne. Men det er vigtigt at du ikke blander dig – de små skal selv have lov til at falde til patten, så at sige. I den første tid efter fødslen bør du selvfølgelig holde øje med tæven og hvalpene for at sikre at alting er som det skal være. Du bør dog ikke lade kuldet få gæster i løbet af de første uger, da dette kan medvirke til stress hos hundene. Unødig indblanding i tævens arbejde med hvalpene frarådes også, selv om du godt kan give et nap med hvis der er tale om et meget stort kuld.

Fodring af tæven og hvalpene

Den diegivende tæve har brug for ekstra energi hvis hun skal kunne producere mælk i de nødvendige mængder. Derfor bør hun fodres med hundemad i top kvalitet, gerne hvalpefoder tilsat ekstra vitaminer, calcium og eventuelt fiskeolie. Du bør hjælpe tæven med at komme ud af fødekassen med jævne mellemrum. Er du hos hende vil hun føle sig tryg ved at forlade kassen for at rengøre sig samt spise og drikke. Derfor er det ikke nødvendigt at stille madskålen eller vandskålen ned i fødekassen, da dette som oftest vil resultere i et værre griseri.

Hvalpene ernærer sig udelukkende ved modermælk de første tre uger af deres liv. Som regel vil tæven producere rigeligt med mælk til de små. I tilfælde af kuld med mange hvalpe kan det dog være nødvendigt efter dyrlægens anvisning at supplere med modermælkserstatning til hunde. I treugers alderen begynder hvalpene så småt at kunne indtage fast føde. Fodrer du med hvalpe tørfoder bør du opbløde foderpillerne den første uges tid – men her efter er hvalpene selv i stand til at tygge pillerne. I takt med at hvalpene begynder at spise rigtig mad holder tæven op med at rengøre dem – og så skal du i gang med kost og spand. Selv om hvalpene har kontrol over deres urin og afføring er det nemlig slet ikke det samme som at de er stuerene!

Registrering af hvalpekuld – hvordan gør man?

I Danmark skal alle hunde registreres i Dansk Hunderegister. Som opdrætter er det din opgave at sørge for at samtlige hvalpe i kuldet registreres efter gældende forskrifter. Forud for registrering af hvalpe skal hvalpene mærkes. Vælger du at lade en dyrlæge i Dansk Kennel Klub regi udføre mærkningen vil denne ske ved hjælp af chip.

Mærkningen foregår som regel i forbindelse med kuldets første sundhedscheck og vaccination inden de flytter hjemmefra, det vil sige inden for de første otte uger af hvalpenes liv. Det er lovpligtigt for dig som opdrætter at sørge for at hunden er mærket inden den overdrages til ny ejer. Der er ikke noget hokus pokus forbundet med registrering af hvalpe. Med den moderne digitale teknologi er det nemt at registrere hundehvalpe online. I det følgende kan du blive klogere på hvert enkelt trin i registrerings processen.

Der findes flere steder på nette hvor du kan ”Registrering hvalpekuld”. Du kan søge på google og derefter vil du blive ført til registreringshjemmesiden hvor du først skal logge ind eller oprette en ny bruger.

Du skal angive hvalpenes antal og køn samt forældrenes data, og du har mulighed for at angive hvalpenes navne, farver med videre. Du kan vedhæfte parringsanmeldelse eller andre relevante dokumenter, for eksempel sundhedsattester, til din anmeldelse. Når anmeldelsen er udført kan du betale gebyret online.

Det er altid en god idé som opdrætter at melde sig ind i Dansk Kennel Klub. Her kan du få adgang til en masse ressourcer vedrørende såvel pasning og pleje af hvalpe som alle de formalia der hører til opdrætter virksomhed. God fornøjelse med det nye hvalpekuld!

 Leder du efter en ny hund?       Klik dig ind her og se udvalget på Dyreportal.dk