Rigtig mange dyreejere, måske især hundeejere, vil gerne kunne rejse med sit dyr, da man ønsker, at man kan tage hunden med når man skal på weekendophold eller ferie. Men hvad skal man egentligt være opmærksom på, når man vil rejse med sit kæledyr. Er der bestemte ting, man skal have styr på eller gøre? Bliv klogere på, hvordan du rejser bedst med dit kæledyr her på siden.
Regler og planlægning
Det er vigtigt, at du sætter dig ind i reglerne omkring rejse med kæledyr, da der er forskellige regler for de forskellige lande, og det er vigtigt, at man overholder disse, da man ellers kan ende i en meget træls situation, hvor ens kæledyr bliver tilbageholdt. Hvis man f.eks. skal flyve med sit kæledyr, er der også regler, som man skal overholde. Nogle flyselskaber har krav til kennelstørrelser, sundhedsattester og vaccinationer ud over det normale, mens nogle lande har mere skærpede indrejsekrav end andre. Det kan f.eks. være, at dit kæledyr skal i karantæne inden indrejse til nogle lande.
I din planlægning i forhold til at skulle rejse med dit kæledyr, er det også hvilket, at du tænker over, hvordan du vil transportere dit kæledyr. Det gælder om at vælge et transportmiddel der er optimalt og en transportkasse der fungerer. Det kan være individuelt for enkelte dyr, hvad de foretrækker, og nogle hunde kan eksempelvis bedre lide at køre bil fremfor at flyve, mens andre har det omvendt.
Sundhed og sikkerhed under rejsen
Det er vigtigt at have øje for både sundhed og sikkerhed, når man skal rejse med sit kæledyr. Det kan være en god idé at besøge dyrlægen inden afrejse, så du er sikker på, at dit dyr er i stand til at rejse og sund nok. Her kan du desuden skaffe en sundhedsattest, som mange transportører vil kræve, ligesom det også kræves til mange destinationer.
Når du skal rejse, er det desuden en god idé at have nødvendig medicin til dit kæledyr med, og en førstehjælpskasse til dyr. Det inkluderer f.eks. ting som bandager, antiseptisk middel og en pincet, som eksempelvis kan bruges til at fjerne flåter.
Træning inden rejse
Det er vigtigt at vænne dit kæledyr gradvist til at rejse, da den ellers kan få et chok, hvis den lige pludseligt skal ud på en 10 timers rejse eller en længere rejse.
Det er en god idé at træne dit kæledyr i at være i det transportmiddel, som den skal transporteres i. Hvis det f.eks. er en bil, så lad den køre små ture i første omgang. Hvis det f.eks. er et fly, kan det være lidt svært at øve det, men her kan man så vænne dyret til at være i den transportkasse eller taske, som den skal være i på turen, og på den måde føler den også, at den har været i en lignende situation før.
Det skal du medbringe
Når man skal ud at rejse med sit kæledyr, skal man også sørge for at pakke de ting, som kæledyret får brug på under rejsen. Det er en god idé at pakke en taske specifikt til dit kæledyr, hvor du har samlet alle de ting, som den har brug for under rejsen. Sørg for at medbringe dit kæledyrs mad og vand, og skåle, som du kan servere det i. Sørg desuden for at medbringe ekstra halsbånd, hundesnoren, affaldsposer og legetøj, hvis det er en hund eller en kat, som du skal rejse med. Det er en god idé at medbringe dit kæledyrs yndlingsting, så den får en følelse af tryghed og hjemlighed. Det er desuden en god idé at medbringe et tæppe og katten/hundens kurv, så den har et sted, den er vant til at sove med på rejsen.
På rejsedagen
Den dag du skal afsted med kæledyret, gælder mest hvis det er en hund, er det en god idé at sørge for, at den får lidt ekstra motion inden afgang, da en træt hund ofte er mere rolig og vil stresse mindre.
Det er omvendt ikke så god en idé at give din hund al dens mad lige inden du skal afsted. Giv i stedet hunden et lille måltid et par timer før afgang, og sørg samtidig for, at din hund har fået vand op til afrejsen i almindelige mængder.
Under rejsen
Når I er afsted på rejsen, så er det vigtigt at sørge for, at dit kæledyr er forsvarligt fastspændt, og så bør du ikke lade dit kæledyr være alene for længe under rejsen. Det er f.eks. vigtigt ikke at efterlade hunden i en varm bil. Det er også vigtigt, at I tager regelmæssige pauser undervejs på køreturen, hvor hunden får mulighed for at bevæge sig lidt og tisse af.
Ved ankomsten
Når I ankommer til den destination, hvor I skal være, er det en god idé at lade hunden se sig omkring. Sørg for at holde hunden i snoren, så den ikke stikker af. Når hunden føler sig tryg, kan man hvis man har en hund man kan styre, lade den gå mere frit omkring på feriedestinationen. Sørg desuden for at tjekke, at din hund er godt tilpas og ikke virker medtaget efter rejsen. Det er desuden en god idé at give din hund et lille måltid ved ankomsten til feriedestinationen.
Konklusion: Ferie med kæledyret
Det kan være rigtig dejligt og hyggeligt at rejse med sit kæledyr, og særligt hunden er meget velegnede at tage med på ferie. Andre dyr vil nok foretrække at blive hjemme og i stedet blive passet, men hunden vil ofte gerne opleve ting med sin ejer. Hvis du sørger for at forberede dig omhyggeligt, når du tager din hund med på ferie, så er der stor sandsynlighed for, at det bliver en succes.
Jo oftere du har din hund med på tur, jo nemmere bliver det og jo bedre tilpas vil hunden være på rejsen. Det er som nævnt vigtigt at forberede sig godt, medbringe de rigtige ting, og sikre, at hunden har de rigtige vaccinationer og papirer, så hunden kan rejse lovligt rundt i verden. Det gælder kort sagt om at gøre rejsen så gnidningsfri som muligt, og så behagelig for hunden og dig selv som muligt.
Ofte stillede spørgsmål
Ja man kan sagtens tage sin hund med på ferie, men det gælder om at vænne hunden til det stille og roligt, og sørge for, at den får en god oplevelse. Det er vigtigt, at man forbereder sig grundigt og sikrer, at man har styr på alle papirer og sundhedsmæssige restriktioner inden man tager hunden med på ferie.