Huskat - Alt nyttig viden om katteracen
Huskatten, eller tamkatten som den også kaldes, har været i Danmark siden jernalderen, og er efter hunden, danskernes fortrukne kæledyr. Ca. 20% af de danske husstande har kat.
Klik her - For at se katte salgsannoncer
Oprindelse og historie
Hvor stammer huskatten, som vi kender den, egentlig fra? Det korte og nemme svar er: fra vildkatten. Men svaret er en smule mere nuanceret end som så. Mennesker har nemlig holdt og avlet katten som kæledyr i adskillige tusinde år. Det startede med at man domesticerede den afrikanske vildkat. Man mener, at de første katte blev tæmmet i Egypten for omkring 3.600 år siden. Men nye undersøgelser tyder på, at det måske endda kan være endnu tidligere, da man har fundet DNA fra katte i på gravpladser som er op mod 9.500 år gamle. Hvilken kat skal jeg vælge? Der findes i dag op mod 70 forskellige katteracer, alt efter hvilken katteorganisation, man spørger. Det kan derfor være svært at finde ud af, hvilken kat, som passer til lige netop ens behov og hverdag. Hvis det vigtigste for dig er at få en sund og glad kat, så kan en helt almindelig huskat meget vel være den race, du bør vælge. Huskatte er sunde og robuste og har ikke mange arvelige sygdomme eller defekter, som man ofte kan se ved racekatte. Derfor er en almindelig huskat et godt og sikkert valg – og billigt. En huskat kan nemlig fås ganske billigt eller sågar gratis, mens en racekat kan koste adskillige tusinde kroner, og typisk også er væsentligt mere plejekrævende. Hernæst bør du overveje om du ønsker en langhåret eller korthåret kat. En tommelfingerregel er, at de langhårede katte typisk er mere rolige og milde end de korthårede. Der kan naturligvis være afvigelser dog. Til gengæld kræver de langhårede katte mere pelspleje, så det skal man være forberedt på, hvis man vælger sådan en. Endelig bør man overveje, om man skal have en hankat eller en hunkat. Hankatte, som ikke er kastrerede, er typisk mere territoriale og aggressive end hunkatte. Derfor vælger langt de fleste katteejere, at få deres hankat kastreret.
Udseende og kendetegn
En typisk huskat er ca. 25 cm i skuldrehøjde og 45 cm i kropslængde. Hertil kommer en hale på ca. 30 cm. Halen bruger katten som balanceorgan. En almindelig huskat vejer typisk 4 til 5 kg og hankatte er ofte en smule større end hunkatte.
Temperament og personlighed
Huskatten har generelt et venligt, charmerende og kærligt sind. Hankatte kan dog godt være en smule aggressive og stridslystne, særligt hvis de ikke er kastrerede. Vælger man at anskaffe sig en hankat, bør man derfor være varsom med at lade katten rende frit, da den kan komme i voldsomme slåskampe med andre katte. Forskellen mellem en huskat og fx en hund er, at katten er et langt mere selvstændigt væsen, som derfor i højere grad kan tåle at være alene hjemme uden selskab. Det skyldes, at hunden er et flokdyr, mens katte typisk jager alene.
Sundhed og sygdom
Huskatte er generelt meget sunde katte, og har sjældent arvelige sygdomme eller defekter, som fx mange racekatte har. De mest almindelige sundhedsproblemer for huskatte er flåter, hårboller, ringorm og lopper. I mere sjældne tilfælde er der også nogle katte som udvikler indvoldsorm, sukkersyge eller urinvejsproblemer. Huskatte bliver i gennemsnit 12 til 14 år, men kan blive meget ældre. Hunnerne bliver typisk ældst.
Pleje
De fleste huskatte er ikke særligt plejekrævende. Langhårede huskatte kræver dog lidt pelspleje i form af en børstning et par gange om ugen eller efter behov. Derudover bør du løbende efterse kattens negle, og klippe dem, hvis de er for lange. Ørene bør også efterses med jævne mellemrum, og renses for eventuelt snavs. Sidst men ikke mindst bør man efterse kattens tænder og tandkød jævnligt.
Køb kat
Katten er et helt fantastisk dyr. Den er selvstændig, fuld af personlighed og vidunderligt selskab, og det er ikke underligt, at den er det andet mest populære kæledyr i Danmark På Dyreportal.dk finder du et kæmpe udvalg af katte og killinger der søger et nyt, kærligt hjem, og her er både plads til racekatte og huskatte, indekatte og udekatte. Så hvis du er klar til at udvide familien med en kat, så er du havnet det helt rigtige sted. Herunder kan du klikke på linket og se alle huskatte som sælges.