Kongepyton

Dato 27.07.2022 3 min

Nogle mennesker vil gerne have en slange eller flere slanger i terrarier i hjemmet, og en af dem, som der af og til holdes, er en kongepyton. Kongepytonen er med sit udseende normalt godt kamufleret i skovbunden, da den har et brunt og sort mønster, der passer godt ind blandt visne blade og grene.

 

Kongepytonens biologi

En kongepyton er en lille afrikanske kvælerslange, som ikke har navnet kongepyton på grund af dens størrelse. Man kan ud fra navnet sagtens tro at den er enorm, men det er ikke tilfældet. Den er faktisk ret lille sammenlignet med mange andre kvælerslanger, og de bliver sjældent mere end omkring 120 centimeter lange. Kongepytonen har fået sig navne fordi den blev brug som smykke af de afrikanske konger, og dens rolige temperament og smukke skind gjorde, at den var en fast del af kongernes festpåklædning, hvor de hang om kongernes hals.

En kongepyton lever i naturen af små gnavere og lignende, og ligesom andre slanger, kan de sluge noget som har somme omkreds som dem selv og i mange tilfælde også større.

 

Sådan finder den sit bytte

En kongepyton finder sit bytte ved at bruge tungen til at lugte sig frem, mens den også har et sanseorgan der sidder mellem øjnene og munden. Dette organ består af en række små huller, hvor der sidder varmefølsomme celler. Hullerne kan sanse temperaturændringer på helt ned til 0,003 grader, og det gør, at kongepytoner er i stand til at jage i mørke. En varm mus i kølige omgivelser, vil tydeligt sanses af en kongepyton.

En anden særlig ting ved kongepytoner er, at de faktisk har ben modsat andre slanger. Det er nok nærmere en rest af den, da slanger er udviklet fra firben. Benene sidder ved starten af halen og ligner nærmest to små negle. Kongepytonen kan dog ikke bruge benene til noget, men hos nogle slangearter kradser hannen med disse på hunnen under parring.

 

Fakta om kongepytoner

En kongepyton lever normal i Togo, Ghana og Benin, men de kan også ses i mange andre afrikanske lande. De lever normalt op imod 20 år, men der er faktisk rapporteret om kongepytoner der er blevet op imod 50 år gamle.  Den kan måle op til 1,5 meter, men normalt bliver en kongepyton mellem 100 og 120 centimeter.

 

En kongepytons kendetegn

En kongepyton er en kendt slange, og den er en af de mest viste slanger, da den har været nem at have med at gøre på grund af dens størrelse. Grundfarven på en kongepyton er mørkebrun, og så har den et sort mønster med gyldne markeringer. Mange beskriver kongepytonens hovedform som et kødben, og det er faktisk en ganske god beskrivelse. Den har et meget karakteristisk hoved, som ikke minder om hovedet hos mange andre pytonarter. En kongepyton har et mildt temperament, og det er sjældent, at man møder en hidsig kongepyton. En kongepyton bider desuden meget sjældent. Hvis den vil undgå fjender ruller den sig normalt sammen til en kugle.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor tit skal man fodre en kongepyton?

En kongepyton kan med fordel fodres med døde dyr, som er blevet sprøjtet med vitaminer, der er vigtige for slangen. En ung kongepyton skal have mad med 7 til 10 dages mellemrum, mens en voksen slange, bør have et interval på mellem 10 og 30 dage.

Er en kongepyton farlig?

En kongepyton er ugiftig ligesom alle andre pytonslanger, og derfor ganske ufarlig for mennesker. Den kan forsvare sig ved at bide, men det gør ikke så ondt af blive bidt af en kongepyton.

Hvad vejer en kongepyton?

En kongepyton vejer i 6 til 18 måneders alderen mellem 600 og 800 gram, mens den senere sagtens kan vejen mellem 1400 og 1500 gram.

På Dyreportal.dk kan du sælge dit kæledyr.
Kvit og frit.

Følg os på