Rådyr er fascinerende og et af naturens vilde dyr, som man ofte får mulighed for at se. Rådyr holder til i forskellige landskaber, men vil gerne være i områder, hvor der både er skov og dyrkede, såvel som udyrkede åbne arealer. Rådyr holder altså til i såkaldte mosaiklandskaber med skov og mark.

Sådan lever rådyr

I perioden fra april til oktober færdes bukken oftest alene, hvor den hævder sit territorium, og forsvarer det mod andre bukke. Råerne, som er hundyrene, færdes i mindre territorialt område, og de har ikke problemer med, at andre råer besøger deres områder. Bukken territorie kan lappe over flere råers områder, og den samme buk kan derfor godt parre med flere råer. Parringen foregår i perioden fra juli til august, men først i maj-juni året efter fødes lammet. Rådyrets drægtighed er forlænget, hvilket betyder, at de befrugtede æg befinder sig i et hvilestadium før de efter 4-5 måneder sætter sig fast i livmoderen og begynder fosterudviklingen. Denne udvikling tager fem måneder.

Sådan ser rådyret ud

Et rådyr er normalt mellem 65 og 75 cm over skulderen, og vejer mellem 20 og 30 kilo. Rådyret er den mindste hjorteart i Danmark, hvor eksempelvis krondyret er væsentligt større. Rådyrets snude er sort og dens øjne sidder langt fra hinanden, mens den har store øre. Rådyrets vinterpels er gråbrun og tykkere end sommerpelsen, som er rødlig og meget glat. Bagenden er hvid i en hjerteformet facon hos råen og i en mere oval facon hos bukken. rålammene har ofte uregelmæssige hvide pletter, som først forsvinder når de sætter den første vinterpels. Det er kun bukken der har et gevir eller en opsats som det kaldes. Alt afhængig af bukkens alder, kaster den opsatsen i oktober-december, og herefter vokser en ny opsats frem.

Det spiser rådyr

Rådyret er planteæder, og det betyder, at den lever udelukkende plantebaseret. I vinterhalvåret udgør en stordel af rådyrets føde af den underjordiske del af planter, som eksempelvis kommer fra anemoner. Skud, knopper, løv- og nåletræer er ligeledes en stor den af foden om vinteren, hvor de også kan spise af landmandens vinterafgrøder. I foråret og om sommeren spiser rådyrene i høj grad kimplanter fra løvtræ, urter og friske blade, men de kan også spise eksempelvis bog og agern fra bøge- og egetræer.

Der fødes mange rålam hvert år

Hvert år kommer mange nye rådyr til, og der fødes mere end 100.000 rålam i Danmark. Rådyrene lever over hele landet, og er særligt aktive i morgen- og aftentimerne, hvor der er størst sandsynlighed for at møde dyrene, som i disse perioder bevæger sig fra en del af deres område til et andet. Et rådyr kan blive op til 15 år gammelt, og der ville derfor være rigtig mange rådyr i Danmark, hvis ikke man lod jægerne regulere bestanden. Der er de seneste år kommet flere rådyr til og der er en stor bestand af netop rådyr i Danmark.

De mange rålam der fødes hvert år, ligger de første dage meget i græsset, og man kan hurtigt tro, at det er forladt. Det er dog ikke tilfældet, men ganske naturligt, at det ikke er sammen med sin mor hele tiden. Det er oftest først, når rålammene er et par uger gamle, at de begynder at bevæge sig rundt i terrænet sammen med sin mor. I de perioder hvor moderen har efterladt lammet, vil det ligge helt stille og være godt gemt er deres camouflagefarvede pels, som beskytter dem mod rovdyr. Netop derfor bør man heller ikke nærme sig, hvis man observerer et rålam der ligger og putter sig i græsset. Hvis man observerer på afstand, vil lammets mor komme tilbage til lammet efter nogle timer, hvor hun lader lammet die, ligesom hun nusser omkring lammet.