Australian shepherd

Dato 22.06.2022 3 min

Baggrundsviden om racen

En australian shepherd er en udpræget brugshund med stærke vogter instinkter, som ligger dybt i racens natur. Racen er kendt for at være en behagelig ledsager, som besidder egenskaber som ligevægtighed og venlighed. Racen kan være lidt reserveret over for nye bekendtskaber, men den er helt bestemt hengiven og tålmodig over for familiens børn og velegnet som familie- og selskabshund hos mennesker, som er indstillet på at give den meningsfyldte opgaver, og kan aktivere hunden på bedst mulig vis.

Selv om der findes mange teorier og myter om australian shepherds oprindelse, er racen, som vi kender den i dag, udviklet udelukkende i USA trods racens navn. Racen fik sit navn på grund af forbindelsen til baskiske fårehyrder, som kom til USA fra Australien i 1800-tallet. De alsidige og lærevillige hunde er stadig yderst værdsatte af farmere og ranchejere, og de gør desuden nytte som hjælpehunde på mange andre felter også. Australian shepherds blev yderligere kendt efter anden verdenskrig gennem rodeoshows og indslag på film og tv. En australian shepherd har et stort behov både for at arbejde og for at leve et godt socialt liv i nær kontakt med familien.Racen er altså en alsidig og fysisk aktiv hund, som kræver en hel del motion og mental beskæftigelse, men hvis man kan give den ovenstående, så har man altså en helt igennem fantastisk hund. En australian shepherd bliver omkring 58 cm og kan veje op til 33 kg.

Find denne hunderace til salg på dyreportal.dk

Racens aktivitetsniveau

En australian shepherd er en hund, som har styrke og udholdenhed til at arbejde dagen lang, og derfor har racen også et højt aktivitetsniveau, som skal udnyttes på rigtig vis. Hunden reagerer rigtig godt på anvisninger og holder sig stort set altid forholdsvis tæt ved sin ejer, og strejfer ikke uden at der er givet lov til det. I leg kan dens hyrdeinstinkt virke voldsomt over for mindre hunde, men den er ellers meget omgængelig, og egentlig ret så nem at have med at gøre, hvis man formår at aktivere hunden, som den skal aktiveres.

 

Pleje og pasning

Racen har en pels, som er middel i både struktur og længde. Pelsen er glat, og den kan være let bølget og beskytter godt i al slags vejr. Underulden varierer i forhold til klimaet, og i overgangsperioder er der en del fældning, som dog kan holdes nede med jævnlig og grundig børstning et par gange om ugen. Alt i alt er racen let at holde, og den kræver altså ikke det helt store arbejde.

 

Håndtering af racen

En australian shepherd reagerer meget positivt på al indlæring og er let at træne, når blot det sker venligt og med masser af belønninger, så den ved at den gør det rigtige, og på den måde lærer at forstå din signaler. Det er en rigtig god idé at træne varieret og tempofyldt i korte sekvenser, så hunden bevarer arbejdsglæden. Undgå stressende lege med bold- og pindekast, da det kan tænde hunden af unødvendigt.

Find Australian shepherd hvalpe til salg - Klik her

Australian Shepherd Hvalp

På Dyreportal.dk kan du sælge dit kæledyr.
Kvit og frit.

Følg os på