Forstå din hunds kropssprog

Dato 11.02.2024 4 min

Som hundeejer, er det vigtigt, at man har øje for hunden kropssprog, da det kan være med til at fortælle dig rigtig mange ting. Det at forstå din hunds kropssprog, er essentielt for at opbygge et stærkt og harmonisk forhold mellem dig og din hund. Alle hunde kommunikerer gennem deres kropssprog, og deres adfærd, kan give os gode indikationer på, hvordan den har det og hvad den har behov for. Det giver indsigt i hundens følelser, ønsker og behov, og nedenfor, kan du blive klogere på, hvad hunden fortæller med sit kropssprog.

 

Hundens øjne

En af de ting, der viser mange følelser hos hunden, er dens øjne. Med øjnene, kan hunden udtrykke en bred vifte af følelser. Bløde og afslappede øjne med langsomme blink, er normalt en indikation på, at hunden er rolig og afslappet. Modsat, kan stirrende og hårde øjne signalere, at hunden er bange eller aggressiv. Det er også vigtigt at bemærke størrelsen på hunden pupiller, da udvidede pupiller kan indikere at hunden er anspændt eller frygtsom.

 

Hundens ører

Hvis du observerer hundens øre, kan du ofte udlede viden omkring hundens følelser. Når ørerne vender fremad, indikerer det normalt, at hunden er fokuseret og interesseret, mens ører der er lagt fladt tilbage, normalt viser, at hunden er bange, underkaster sig eller måske endda aggressiv. Når du udleder noget ud fra hundens ører, er det vigtigt, at du ser sammenhængen med den situation, som du og hunden befinder jer i.

 

Hundens hale

Det er meget velkendt, at hunden bruger sin hale til at kommunikere med. Man kan aflæse meget om hunden ud fra dens hale, og f.eks. er en højløftet hale, som er stiv og måske vifter hurtigt, normalt en tegn på dominans fra hunden, mens en lav haleføring indikerer usikkerhed og underkastelse. En hale i naturlig position som logrer roligt, indikerer en afslappet og tilfreds hund. Sidst men ikke mindst vil en hurtigt logrende hale i normal position, normalt indikerer en glad og begejstret hund.

 

Hundens mund

Med sin mund, kan hunden indikerer flere ting. En åben mund med en løs og afslappet tunge, indikerer, at hunden er rolig og muligvis lidt for varm. Læber der trækkes tilbage, og som lidt ligner et smil, kan være tegn på underkastelse eller veltilpashed, mens trukne læber, der viser tænder, signalere aggression og frygt i langt de fleste tilfælde. Det er dog vigtigt, at du lærer din hunds signaler og ikke skærer alle hunde over en kam.

 

Hundens lyde

Selvom det ikke direkte er kropssprog, så kan man også udlede meget ud af hundens lyde. Stønnen og brummen kan være et udtryk for ubehag, mens gøen, kan have mange forskellige betydninger afhængigt af tonen og antallet af gø.

 

Det øvrige kropssprog

Når du lærer din hunds kropssprog at kende, kan du meget bedre forstå din hund. Nogle hunde viser f.eks. underkastelse ved at rulle om på ryggen, mens andre vil vise det gennem meget mindre tydelige signaler. Det at lære hundens kropssprog at kende, vil give dig mulighed for at forstå din hund langt bedre. Når du forstår din hunds kropssprog, er det vigtigt, at du reagerer korrekt på de signaler som hunden udviser. Hvis din hund udviser tegn på f.eks. frygt og angst, så er det vigtigt at hjælpe den, så den igen kan føle sig tilpas. Aggression er særdeles vigtigt at adressere, da det skal trænes væk, så hunden aldrig føler behov for at udvise aggressiv og potentielt farlig adfærd.

 

Konklusion om hundens sprog

Hunde har et ganske særligt og tydeligt sprog, som man kan udlede meget af, selvom de ikke snakker samme sprog som os mennesker. Det er vigtigt at forstå hundens kropssprog, for at kunne opbygge et stærkt og trygt bånd mellem hund og mennesker. Ved at forstå hundens signaler, kan man også bedre hjælpe hunden med at føle sig tilpas og tryg, og det er til fordel for alle parter. Hver hun er unik, og derfor skal man forstå den enkelte hunds måde at udtrykke sig på, selvom der selvfølgelig vil være mange ligheder i kommunikationen hunden imellem.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kommunikerer hunde?

Hunde har deres egen måde at kommunikere på, og foruden at gø og sige andre lyde, er deres mest tydelige sprog, deres kropssprog. Du kan udlede rigtig meget ud fra hundens adfærd og kropssprog, og hundens øjne, ører, mund, hale og kropsholdninger, vil fortælle dig meget om hundens følelser og behov.

Hvad er hundens vigtigste sprog?

Hundens vigtigste sprog, er ikke så specifikt, da det uden tvivl er hundens kropssprog. Det er altså ikke dens lyde eller brug af halen til at indikere nogle sindstilstande, men mere kropssproget i sin helhed. Det er både dens brug af ører, øjne, hale, mund og kropsholdninger, som kan fortælle dig, om den er glad, utilpas, bange eller ivrig. Hunde er rigtig gode kommunikatører, og forstår man hundens sprog, kan man nemmere skabe et stærkt bånd med hunden.

På Dyreportal.dk kan du sælge dit kæledyr.
Kvit og frit.

Følg os på