Hundeudstyr – hvad skal der indkøbes

6 min

Når du og din familie har besluttet jer for at udvide husstanden med et nyt firbenet medlem af typen der logrer og siger vov, er det en god idé på forhånd at anskaffe alt det udstyr I skal bruge. Så slipper i for at skulle bøvle med det når først hunden er flyttet ind.

Uanset om I har købt en hvalp eller om i adopterer en voksen hund fra et internat skal der foretages en del anskaffelser. Dette er ikke blot ud af forfængelighed, men for at sikre hundens trivsel i det daglige. I det følgende kan du læse mere om hvad hunden har brug for i og uden for boligen. Du kan blive klogere på de forskellige kvalitetsparametre når det gælder udstyr til hunden. Og du kan får den bedste inspiration til indkøb af kvalitets-udstyr og tilbehør til dit fremtidige hundevenlige hjem.

 

Hundeseng og hundetæppe – vigtigt udstyr hvis hunden skal have det godt

Du har sandsynligvis allerede anskaffet halsbånd og hundesnor til din nye bedste ven, lige som du har sat dig grundigt ind i hundens behov for foder, kosttilskud med videre. Forskellige hundetyper og racer har varierende behov – og hundens behov ændrer sig løbende med dens alder. Det er i den forbindelse smart at rådføre dig med den dyrlæge som skal varetage hundens helbred og sundhedstjek gennem de næste forhåbentlig mange år. Din dyrlæge vil med stor sandsynlighed fortælle dig at det samtidig er vigtigt med en god soveplads til din hund. I modsætning til hvad mange tror kan en hund ikke klare sig med en hård kurv eller et gammelt tæppe på gulvet. En hund vil på samme måde som et menneske have brug for et blødt og behageligt leje som understøtter hundens krop mens den sover. Ellers risikerer du at søvnen bliver dårlig og forstyrret, hvilket kan have helbredsmæssige konsekvenser for din hund. Og derfor bør du undersøge markedet for gode hundesenge.

 

Find en rigtig god hundeseng i forhold til hundens størrelse

Når du står for at skulle vælge en seng til din hund, bør du vælge med omhu. Det er en god idé at tage udgangspunkt i hundens race. Selv om din Labrador Retriever hvalp er lille når du får den vil den efterhånden vokse til. Og så går det ikke at du vælger en lille seng, selv om den passer til hvalpen. Har du valgt en hund af en langbenet race bør du gå efter en hundeseng på ben. Hunden vil i sine unge år godt kunne klare sig med en seng placeret i gulv niveau. Men når hunden bliver ældre, kan den udvikle stivhed i leddene hvilket gør at den får svært ved at komme op når først den har lagt sig. Derfor er det mest komfortabelt for hunden hvis hundesengen er oppe i højden. Og så undgår du samtidig at hunden foretrækker din sofa.

 

Læg et lækkert hundetæppe i hundesengen

En hundeseng bør være fremstillet i kraftigt kvalitets stof som kan vaskes, og polstret med fyld som både støtter og varmer. Har hunden brug for ekstra varme, for eksempel om vinteren eller når den bliver ældre, kan du med stor fordel lægge et hundetæppe i bunden af sengen. Mange hundetæppe er fremstillet af særlige materialer, for eksempel med indlagte keramiske fibre som reflekterer hundens kropsvarme og dermed giver ekstra komfort i den kolde tid. Hunden kan selv mosle rundt med sit hundetæppe og eventuelt kravle ind under det hvis den ønsker ekstra varme og hygge.

Hundetæpper fås i mange størrelser – og du vil altid kunne finde et hundetæppe som passer perfekt til hundens og hundesengens størrelse. Du kan vælge at købe flere tæpper hvis du gerne vil give hunden mulighed for at ligge forskellige steder rundt omkring i boligen. Når du køber et hundetæppe til din hund, slipper du samtidig for at få hundehår på de tæpper du ellers bruger i sofaen eller i lænestolen. De fleste hundetæpper kan nemt vaskes i maskinen, og beholder samtidig deres gode egenskaber.

 

Køb en transportmadras og et hundetæppe til bilen

Hvis du ønsker at transportere din hund i bilen, for eksempel i forbindelse med ferie, udflugter, ture til hundeskoven eller når i skal til hundeudstilling, er det vigtigt at du investerer i et sikkert hundebur. Et hundebur er den eneste forsvarlige måde hvorpå du kan transportere din hund sikkert rundt i bilen. Og skal det samtidig være behageligt for hunden at blive transporteret bør du polstre bunden af buret med en transportmadras, eventuelt suppleret med et hundetæppe.

 

Hvad er fordelen ved en transportmadras?

En transportmadras til hunde vil gøre køreturen mere komfortabel for hunden. Madrassen behøver ikke at være særligt tyk eller kraftig, når blot den er fremstillet af det rette materiale. En madras i polypropylen, som er et glat og vaskbart materiale, kan gøre en stor forskel for hunden når den skal tilbringe mange timer i buret. Og skal det være ekstra rart kan du lægge et hundetæppe ind til hunden så den rigtig kan hygge sig. Som nævnt oven for findes hundetæpper i flere størrelser. Du kan med stor fordel bruge det hundetæppe, du benytter i boligen, når I skal ud at køre. Hunden vil genkende duften fra tæppet og dermed føle sig tryg.

 

Hundetæppet – den praktiske løsning

Der er faktisk mange gode grunde til at medbringe et hundetæppe når i er på farten. Skal du for eksempel besøge venner og bekendte, som ikke sætter selv har hund, kan du lægge hundetæppet på gulvet og lade hunden opholde sig på det så længe besøget varer. På den måde slipper værterne for at få hundehår i møblerne – og hunden føler sig tryg under hele opholdet. Skal I en tur på stranden vil hunden sætte pris på at kunne ligge på et tæppe i stedet for på sandet. Og har du hunden med på udstilling vil den føle sig tryg hvis det er dens eget hundetæppe som ligger i bunden af udstillingsburet.

 

Hundepuden – til det lille hvil

Du bør altid sørge for at din hund, foruden hundesengen, har flere muligheder for at ligge rundt omkring i boligen. Hvis du giver hunden flere valgmuligheder, slipper du for at den bruger sofaen eller lænestolen. Det betyder dog ikke at du skal installere hundesenge i alle rum. Du kan sagtens nøjes med at have et par såkaldte hundepuder liggende, for eksempel i soveværelset eller i stuen. Hundepuder er lette at flytte, og kan lige som hundetæpper nemt medbringes i bilen. Og så kan de bruges som underlag i hundesengen, skulle den være blevet syg og få brug for ekstra støtte. Et tip: Hvis du ønsker at din nye hund skal bruge sin hundeseng i stedet for sofaen, kan du med stor fordel indkøbe et lækkert hundetæppe flere uger forud for hundens indflytning og selv bruge det i sofaen, i sengen eller i lænestolen. Så kommer tæppet til at dufte af dig, og hunden vil føle sig tryg ved at bruge sin hundeseng hvis tæppet ligger deri. God fornøjelse med din nye firbenede ven!

Ofte stillede spørgsmål

Dette skal man vide inden man får hund?

Der er naturligvis forbundet nogle udgifter ved at få hund. Det kan være hundeforsikring, vaccinationer, fodrer, udstyr og flere ting. Man skal i hvert fald regne med en omkostning på 550-600 kr om måneden.

På Dyreportal.dk kan du sælge dit kæledyr.
Kvit og frit.

Følg os på