Hvis du og din familie har besluttet jer for at indlemme et nyt firbenet medlem i familien har I sikkert allerede forberedt jer grundigt. Der skal købes meget ind til sådan en lille størrelse – og det er vigtigt at såvel foderskåle som hundeseng står parat når hvalpen flytter ind. Det er dog mindst lige så vigtigt at I alle har den rette indstilling til hvorledes hvalpen skal opdrages. Mange familier begår den store fejl blot at lade hvalp være hvalp fra det øjeblik den bliver hjemtaget fra opdrætteren.
En hundehvalp er rigtig sjov og sød – især mens den er lille. Uanset hundens race vil den som hvalp besidde en helt enestående nuttethedsfaktor som man ikke kan undgå at falde for. Det er let at tilgive den lille pelsbold når den bider i møblerne, hopper op i sofaen, tigger ved bordet eller stæser af sted på gåturen. Men hvalpen skulle helst vokse op og blive en rolig, harmonisk hund som er til at være i nærheden af.
Derfor er det vigtigt at du allerede fra begyndelsen sørger for at hvalpen er bevidst om sin rolle i hierarkiet. Du skal tydeligt kunne sige fra over for hunden når den udviser uønsket adfærd, hvilket betyder klare linjer når det gælder kommunikation. Dette er ikke kun nødvendigt af hensyn til familiens møbler. Hunden skal, for at kunne trives, være bekendt med sin plads i sin flok. Den er jo netop flyttet fra sine søskende og har brug for at vide hvor den står i de nye omgivelser.
Din hundehvalp skal føle sig tryg, og fornemme at der er faste rammer i dens nye hjem. Den skal vide hvor grænserne går, og hvad der forventes af den. Og dette kræver træning fra dag ét. Du og din familie skal derfor være helt enige om hvorledes hunden skal opdrages, hvad den må og ikke må, og hvordan disse regler skal implementeres i det daglige. I det følgende kan du læse mere om hvordan du skaber de bedste vilkår for det nye medlem af familien.
Få gode råd fra en hundetræner
Hvis du ønsker at skabe grundlaget for en veltilpasset hund med et omgængeligt temperament, som er rolig i sit møde med andre hunde og mennesker, sørger du for at hvalpen bliver behørigt socialiseret og miljøtrænet. Du kan med stor fordel tilmelde hvalpen en såkaldt hvalpeskole hvor I begge kan lære en hel masse. På en hvalpeskole vil hvalpen lære at forholde sig til andre hunde gennem leg og hyggeligt samvær. En hvalp, som un ser sine mennesker, kan blive usikker når den fremover møder nye hunde. Du skal huske at hvalpen kun er otte uger gammel når den forlader sin mor og sine søskende, og måske aldrig har mødt andre hunde i sit liv.
Som regel vil træning på en hvalpeskole foregå under ledelse af en kyndig hundetræner. Det betyder at du som ejer har mulighed for at få et professionelt indblik i hundens psykologi. Samtidig vil en erfaren hundetræner kunne spotte hvor det eventuelt går galt i dit og hundens forhold, og give dig kvalificeret vejledning så du kan rette op på dette. Du og din hund vil kunne deltage i basal lydighedstræning, og få træning i miljøhåndtering. Dette kan hjælpe din hund til ikke at blive stresset når den kommer ud i omgivelser den ikke kender, eller støder på udefra kommende faktorer som afgiver støj, lugt eller andre gener der for hunden kan signalere farer hvis den ikke på forhånd er bekendt med disse.
Træning af hvalpen er dog ikke gjort med skolegang en eller to gange om ugen. Det er også vigtigt at du her eneste dag giver hunden opmærksomhed i form af træning og opgaver, så I hele tiden er i kontakt. Her kan du læse mere om de spændende muligheder for træning af hundehvalp derhjemme.
4 gode tips og tricks til at træne din hundehvalp
Når du går tur med din hvalp, eller blot omgås den derhjemme, er det en god idé at videreføre nogle af de pointer du har lært på hvalpeskolen. Der ud over er der mange øvelser som du kan lave med din hvalp, og som kan styrke jeres fælles bånd. Og du kan med fordel lære dine børn om disse trænings tricks, så de fremover bevarer et godt forhold til den firbenede.
Opmærksomhedstræning – lær hunden at reagere på sit navn
Dette er en rigtig hyggelig form for træning hvor du får samvær med din hund og samtidig giver den mulighed for at løse en simpel opgave. Netop det at løse opgaver – med belønning til følge – er af stor betydning for hundens trivsel. Opmærksomhedstræning foregår ved at du sidder på gulvet sammen med hvalpen – hav nogle godbidder parat, og eventuelt en klikker. Her gang du siger hundens navn, og den efterfølgende kigger op på dig – gerne med øjenkontakt – belønner du den med en godbid, et klik, og et ”DYGTIG!” udtalt med smil i stemmen.
Det er vigtigt at hunden kender sit navn, så du kan kalde den til dig – for eksempel hvis i går tur uden snor i en af de dertil indrette hundeskove. Her er det nemlig et krav at hunden både kan gå pænt og samtidig lystrer kald. Du skal dog passe på ikke at bruge hundens navn alt for meget, da den kan blive ”døv” over for det. Så risikerer du at den ikke kommer når du kalder. Og du må aldrig bruge hundens navn i forbindelse med skældud – for så kommer den til at forbinde navnet med noget negativt.
Se hunde salgsannoncer ved at klikke her
Sit og dæk
Relativt simple øvelser som at sætte sig eller lægge sig ned er nemme for hunden at lære. Samtidig er det enkle kommandoer som er forholdsvis ukomplicerede at træne. Samtlige øvelser foregår ved det der kaldes positiv forstærkning. Som beskrevet i afsnittet om opmærksomhedstræning skal du altså have en godbid og måske en klikker ved hånden, og benytte dig af blid, behagelig stemmeføring.
Sit-øvelsen består i at du viser hunden den godbid du har i hånden, hvorpå du fører hånden over hundens hoved. Dette vil som regel få hunden til at sætte sig ned for at følge godbidden. Så snart hunden har sat sig responderer du med et ”DYGTIG!”, en godbid og eventuelt et klik. Selve Sit-kommandoen skal først tages i anvendelse når hvalpen forstår hvad dit tegn betyder.
Dæk-øvelsen er en kende mere kompliceret, og kræver mere tålmodighed. Her skal du først lokke hunden til at sætte sig, dog uden brug af Sit-kommandoen, da de to øvelser skal skilles ad. Hernæst fører du hånden med godbidden ind langs hundens brystkasse, hvilket gerne skulle få den til at sænke kroppen for at følge godbidden. Først når hunden er helt nede og ligge belønner du med ”DYGTIG!”, godbid og klik. Og når øvelsen er på plads kan du tilføje selve Dæk-kommandoen.
Du bør altid have in mente at Dæk-kommandoen er er en ubetinget kommando, hvilket betyder at hunden, når den har lagt sig, først må rejse sig igen når du giver tegn. Du må altså ikke benytte Dæk-kommandoen i hjemmet hvis du bare vil have hunden til at gå op i sin hundekurv eller hundeseng. Til dette formål skal hunden lære en anden kommando, for eksempel ”Op i kurven!”.
Alene hjemme – lær din hund at være alene
Mange hundeejere begår den store fejl at være sammen med hunden uafbrudt i flere uger mens den er hvalp, for dernæst uden videre at være væk fra hjemmet i otte til ti timer om dagen. Dette er meget forvirrende for en hund som er vant til sin flok. Da hunden er et flokdyr er det unaturligt for den at være alene. I værste fald kan hunden udvikle separationsangst, med svære adfærdsmæssige problemer til følge. Hunden vil måske gø eller hyle uafbrudt når den er alene hjemme hvilket kan være til gene for naboerne. Og mange hunde vil i ren og skær kedsomhed eller frustration rasere hjemmet hver gang flokken forlader den.
Derfor er det vigtigt at du lærer hvalpen at være alene hjemme. Du kan påbegynde træningen når din hundehvalp er faldet godt til i sine nye omgivelser og føler sig tryg i hjemmet. Dette er typisk tilfældet allerede inden for den første uge. Du kan med fordel påbegynde træningen efter en gåtur hvor I har leget. Så er hunden træt og glad, og har besørget.
Placér hunden med dens hundeseng og måske en tyggepind eller noget tyggelegetøj et sted hvor den føler sig tryg. Lad lyset brænde, og lad eventuelt radio eller tv stå tændt. Det er vigtigt at du ikke overdramatiserer denne oplevelse. Du må således ikke sige farvel eller lignende til hunden, men blot forlade rummet. Og når du kommer tilbage skal du faktisk nærmest ignorere hunden, selv om det er svært.
Hvis du kan høre at hunden piber mens du er væk fra rummet skal du vente med at gå ind igen indtil hunden er faldet til ro. Ellers lærer hunden at hvis den blot piber, så kommer du tilbage igen. Og så har vi balladen. Du bør udføre denne træning på daglig basis, og udvide tidsrummet for dit fravær. Du kan også vælge at sætte et børnegitter op mellem for eksempel stuen og køkkenet. På den måde bliver hunden vant til at du er i nærheden, og kan både høre og se dig uden at kunne komme i direkte kontakt med dig.
Gå pænt i snor
Line-træning skal indøves allerede fra hunden er hvalp – og her er det vigtigt at du er konsistent. Du skal for eksempel helt fra begyndelsen beslutte om du vil have hunden på højre eller venstre side, for at undgå forvirring. Til at starte med er det vigtigt at du har hundens fulde opmærksomhed. Denne får du ved at gå baglæns mens hunden er foran dig og bevæger sig imod dig, alt imens I holder kontakten. Når hunden udviser den ønskede adfærd skal den altid belønnes med en godbid og et venligt ord.
Når du føler at du har hundens fulde opmærksomhed vender du 180 grader og begynder at gå fremad, så I følges ad i samme retning. Hunden må gerne gå lidt foran eller bag dig, og snuse til ting på sin vej, så længe den ikke trækker og linen derved bliver stram. Husk at rose og belønne undervejs. Føler du at hunden begynder at miste opmærksomheden træder du ind foran den og bakker, på samme måde som i det indledende trin. Og det helst inden den begynder at trække, og linen atter bliver stram.
Hvis du følger ovenfor beskrevne øvelser er du godt på vej til at skabe en harmonisk og veltilpasset hund med et skønt temperament. Du og din familie kan Haverslev El glæde af jeres nye bedste ven i mange år hvis I samarbejder omkring træning af hvalpen og vedligeholdelse af denne aktivering gennem hele hundens liv. God fornøjelse med hvalpetræningen!