Sådan introducerer du en ny hund til en kat i hjemmet

Dato 13.02.2024 4 min

Når man skal have en ny hund som katteejer, skal man være opmærksom på nogle ting. Det kan være en udfordring, men med tålmodighed og de rette teknikker, kan man hjælpe med at skabe et godt forhold mellem de to dyrearter. Det gælder om at sikre en glidende introduktion, og her på siden, kan du blive klogere på, hvad du kan gøre.

 

Forberedelse før ankomsten

Det gælder om at forberede sit hjem inden hunden flytter ind. Det gælder først og fremmest om at forberede nogle områder, hvor dyrene kan trække sig tilbage og være i fred. Her tænker vi især på katten, som med fordel kan have nogle steder, hvor den kan hoppe op, hvor hunden ikke kan komme op. Det er samtidig en god idé at sørge for, at kattens mad og vand ikke kan nås af hunden, da katte ofte lader maden stå, og vender tilbage til det, når de bliver sulte. Modsat spiser de fleste hunde alt deres mad med det samme, og mange hunde kan godt lide kattemad.

Det er vigtigt, at man forstår, at hunde og katte kommunikerer forskelligt, og derfor kan der godt opstå misforståelser dyrene imellem. Hunde er som regel mere direkte og kan for katten virke pågående, mens katte ofte trækker sig tilbage og hvæser, hvis de føler sig truet.

 

Før introduktionen

Nogle har haft succes med at gøre forskellige ting inden man introducerer dyrene til hinanden, det kan f.eks. være duftudveksling. Det kan man gøre ved at gnide et håndklæde eller en klud først mod det ene dyrs pels og derefter det andet, og så omvendt igen. Det hjælper dem til at blive mere bekendte med hinandens dufte, og det kan muligvis føre til en lettere introduktion.

 

Introduktionen

Når du er klar til at introducere kat og hund til hinanden, er det vigtigt, at du tænker over hvordan du første gang introducerer dem. Hold f.eks. hunden i snor og sørg for, at der er en flugtrute for katten, som formodentligt vil blive bange i første omgang.

I første omgang giver det mening at have korte møder, og så kan man gradvist introducerer dem herefter i længere tid. Når du føler, at katten er klar til, at hunden ikke længere er i snor, er det stadig vigtigt, at du overvåger deres interaktioner, og er klar til at skride ind, hvis der er problemer.

En anden måde, hvorpå man kan introducere den på en god måde, er ved at sætte et gitter imellem dem i første omgang, da de så kan snuse til hinanden, uden at de føler sig truet af hinanden. Mens introduktionen foregår, er det en god idé at rose dyrene, udvise ro og venlighed, samt eventuelt give godbidder for at opbygge positive associationer i forbindelse med mødet med hinanden.

 

Når de lærer hinanden at kende

Når hund og kat har lært hinanden nogenlunde at kende, gælder det om at sørge for, at de bliver helt komfortable med at være sammen. Det er vigtigt, at de lærer hinanden at kende og respekterer hinanden, hvis man skal have hund og kat succesfuldt sammen. Det er en god idé at fremme positive interaktioner, og lave noget med dem, hvor de begge har det sjovt og er godt tilpas.

Det vigtigste er at bevare tålmodigheden og ikke skynde sig, de skal have lov til at lære hinanden at kende gradvist, og det kan sagtens tage 1-2 måneder før hund og kat er helt trygge i hinandens selskab.

 

Opsummering på kat-hund introduktion

Det at introducere en ny hund til katten i hjemmet, eller omvendt, kræver tid, tålmodighed og forståelse for de to dyrs adfærd og individuelle behov. Ved at tænke sig om og følge nogle af de trin, som vi har beskrevet ovenfor, vil det med al sandsynlighed lykkes at skabe et fint bånd mellem de to dyrearter.

Det er faktisk muligt, at hund og kat kan blive rigtig gode venner, måske endda bedste venner, og de kan derfor få rigtig meget glæde af hinanden. I nogle tilfælde kan det dog være, at man skal acceptere, at det eneste der lykkes, er at de kan leve under samme tag, men at de ikke nødvendigvis har stor glæde af hinanden. Det vigtigste er, at de kan være sammen fredelige og tilpasse, og at begge dyr er trygge ved hinanden.

I sidste ende må målet være at skabe et miljø, hvor begge dyr føler sig sikre, tilpasse og integrerede i din familie. Det kræver god forberedelse og engagement fra dig som ejer, og man skal ikke blive fortvivlet, hvis de ikke fungere sammen fra dag et. Det kræver som nævnt ofte længere tid, før hund og kat, kan have glæde af hinanden eller som minimum trives i samme hus.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man have hund og kat sammen?

Ja det kan man godt, men man skal være klar over, at det kan kræve tilvænning og tid. Hund og kat vil som regel ikke være trygge og glade for hinanden i første omgang, men med rolig interaktion og lidt tålmodighed, kan hunde og katte ofte blive rigtig gode venner.

Er katte bange for hunde?

Fra naturens side, er katte normalt bange for hunde, og de vil ofte hvæse eller stikke af, hvis de ser en hund. En kat kan dog sagtens lære at være tryg ved nogle hunde, men det vil ofte kun være de hunde, som de kender godt.

På Dyreportal.dk kan du sælge dit kæledyr.
Kvit og frit.

Følg os på