Sådan fodrer du akvariefisk

Dato 16.06.2022 4 min

Hvis du drømmer om at få et akvarie fyldt med farverige akvariefisk, så er det en god idé at have helt styr på fodringen af fiskene. Du skal vide hvad de spiser og hvor ofte de skal fodres, for ellers kan det ende med at alle fiskene dør.

Et godt fiskefoder sørger for at dine akvariefisk har det godt, at de har energi til at bevæge sig og forplante sig.

Leder du efter akvariefisk til salg? Klik her

Det skal fiskefoder bestå af

Når du skal vælge et godt fiskefoder, er det vigtigt, at du er opmærksom på hvilke ting, det skal indeholde. Et godt fiskefoder skal bestå af både proteiner, kulhydrater, mineraler, vitaminer og fedt. Du kan ofte ikke bare spise fiskene af med et lille drys af en type fiskefoder, men du skal derimod tænke grundigt over, hvilket foder de får.

 

Det vil fisk gerne have

Fiskene foretrækker nogle ting frem for andre, og hvad de foretrækker, afhænger også af hvilken type fisk det er. Der findes nemlig forskellige grupper af fisk. Der er dem der lever på bunden, der er de fisk der lever i midten af vandet og så er der de fisk der lever i overfladen.

De fisk der lever i bunden, har ofte en mund der vender nedad og de vil derfor ernære sig bedst ved at spise plantedele, alger, orme, snegle og larver. Det er f.eks. sugemaller, der hører til denne type fisk.

Hvis man tager et kig på de fisk der lever i midten af vandet, så har de ofte en fremadrettet mund som de jager deres bytte med. Disse fisk kan ofte godt lide at spise andre mindre fisk, planteplankton, vandinsekter og krebsdyr. Disse fisk har ofte et godt syn som de kan bruge til at finde byttet med og så svømmer de rigtig godt.

De fisk der lever i overfladen, har ofte en mund der vender lidt opad. De foretrækker af angribe deres bytte nedefra og vil ofte gerne leve af insekter, som er på overfladen eller lige oven over.

 

Det foder skal du give fiskene

Når du har akvariefisk, så er det en god idé at variere kosten. Rigtig mange bruger tørfoder, og det er også fint som en del af kosten. Tørfoder fås både som tabletter, granulat og i flager, og de vil ofte dække fiskenes ernæringsmæssige behov. Hvis du f.eks. fodrer med piller, kan du få noget der synker til bunds og noget der lægger sig i overfladen, og dette foder henvender sig altså til to slags fisk. Du skal derfor vælge den ene eller den anden variant ud fra hvilken type fisk du har.

 

Levende foder til akvariefisk

Det er også muligt at fodre sine akvariefisk med levende foder, og det er med til at stimulere fiskens naturlige adfærd. Blandt levende foder er dafnier, cyclops, myggelarver, mysis og tubifex. Det er en god idé at købe det levende foder hos en dyrehandler, da du hvis du selv går på jagt i vandhuller, kan medtage uønskede parasitter og lignende.

 

Frost- og plantefoder til fisk

Du kan også vælge frostfoder, som er et alternativ til levende foder. Det er flere af de førnævnte dyr, som kan købes på frost og som du kan putte ned til dine fisk i akvariet. Du skal også tænke på de planteædende fisk, og der kan du f.eks. fodre med blancheret spinat eller agurk og salatblade. Disse fisk vil ofte også spise af akvariets planter.

 

Så tit skal du fodre fiskene

Hvor tit dine fisk skal fodres afhænger af hvilken type fisk det er og hvilken type foder det er. Man kan godt overfodre fisk, og man skal derfor ikke bare hælde en masse foder ned i akvariet. Fisk skal ikke have ret meget mad, og derfor er det ideelt kun at fodre en gang om dagen med en lille mængde eller en gang om ugen med en lidt større mængde. Spørg din dyrehandler til råds ud fra de fisk som du har i akvariet.

Køb akvariefisk på dyreportal.dk

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid kan guldfisk leve uden mad?

Guldfisk kan leve længe uden mad i koldt vand, og faktisk er der historier der beretter om guldfisk der har levet mere end 100 dage uden mad. Det er selvfølgelig ikke ideelt, men nogle fisk kan leve rigtig længe uden føde.

Kan fisk dø af at spise?

Ja fisk kan godt dø af at spise. Hvis der er for meget mad i akvariet ødelægger det balancen i vandet og får fiskene til at spise for meget, og det vil i sidste ende slå fiskene ihjel.

Hvor gamle bliver fisk?

Fisk kan blive rigtig gamle, og f.eks. er der guldfisk der har levet i omkring 40 år.

På Dyreportal.dk kan du sælge dit kæledyr.
Kvit og frit.

Følg os på