Kaniner fås i mange størrelser, og en af de kaniner man kan få, er dværgkaniner, som dog også kommer i forskellige arter. Der er derfor mange muligheder, når man gerne vil have en kanin, og dværgkaniner er meget populære. Faktisk er kaniner ikke gnavere, men det er netop gnaverne som de læner sig mest opad. En kanin tilhører den samme dyregruppe som harerne.
Kaninens bur
En kanin har brug for plads at færdes på, og alt efter hvilken kanin man har, skal man vælge et bur der passer. Har man en dværgkanin skal buret være mindst 80 cm langt, 65 cm bredt og 50 cm højt, men det må meget gerne være større. Hvis man har en kanin indendørs, bør man ikke vælge et bur i træ, da det suger væske og dermed let kommer til at lugte. Vil man have en kanin indenfor, bør man i stedet vælge et kaninbur med plastik bund og et metalgitter. Plastikbunden er let at rengøre. Kaninen vil rigtig gerne have en god blød bund af strøelse. Det er vigtigt, at man har en støvfri bund, så kaninen ikke får luftvejsproblemer. Ideel strøelse er spåner, halm og hø, og kaninen sætter især pris på hø, da den både kan spise det og gemme sig i det. Det er en god idé at give kaninen regelmæssigt hø, for hvis man giver en stor portion, kan kaninen hurtigt komme til at efterlade afføring i høet, og så vil den ikke længere spise det.
Sådan plejer du kaninen
En kanin er ganske god til at gøre sig selv ren ved at slikke sig. Det betyder dog ikke, at den ikke har brug for hjælp, for den skal gerne børstes regelmæssigt. Det gør man for at holde pelsen i orden, så den pels, som kaninen fælder, ikke filtrer ind og laver knuder i pelsen. Derudover skal du jævnligt tjekke ørerne for mider, og sikre, at kløerne ikke bliver for lange. Kløerne skal klippes regelmæssigt, så de ikke bliver for lange. Sørg for kun at klippe den døde spids, så du ikke klipper ind hvor blodet løber. En kanin vil gerne selv slide kløerne, og derfor kan man lægge en plade i en del af bunden, så den har noget, som den selv kan slide kløerne på. En kanins tænder vokser hele tiden, og det skal man være opmærksom på. De kan nemlig blive for lange eller vokse forkert, hvis man observerer problematikker, skal man straks søge dyrlæge. For at tænderne bliver slebet og brugt, er det vigtigt, at kanin får føde, som skal slide tænderne. Det kan f.eks. være grene og gulerødder.
Kaninen er et flokdyr
Det er en rigtig god idé at have mere end en kanin, da kaniner er flokdyr. De sætter stor pris på hinandens selskab, men omvendt er det en god idé, at nøjes med at have dem i par, da de så knytter et tæt på og sjældent vil slås om hinandens opmærksomhed. Kaniner er rigtig gode til at formere sig, så det er en god idé at sikre sig, at man har to hunner eller to hanner sammen, så man ikke konstant får unger. Hvis man vælger at have to hanner, skal man som regel kastrere dem, da de ellers kan finde på at slås. Det er bedst at kastrere kaniner i 4-6 måneders alderen. Man kan også sagtens vælge at have en han og en hun sammen, men hvis man vil undgå unger, skal man kastrere hannen.
En sund kanin
Det er vigtigt, at man er opmærksom på kaninens helbred, så man kan hjælpe den tidligt, hvis den får det dårligt. En sund kanin har klare øjne, er ren og virker frisk og tilpas. Det er vigtigt, at kaninen er i god foderstand, og at dens tænder fungerer godt, så den kan indtage føden på korrekt vis. Derudover er det vigtigt at passe kaninens pels godt, så den ikke får filtringer der kan være til stor gene for pels og hud.
Ofte stillede spørgsmål
En dværgkanin kan variere en hel del i størrelse, men er normalt imellem 700 g og 1,9 kg store. Nogle dværgkaniner er avlet rigtig meget ned i størrelse, og den kan have negative konsekvenser for kaninens helbred.
Ja det kan de godt, men de trives bedst i selskab med andre af samme art. Man bør derfor altid holde kaniner to og to, og hvis man har en kanin alene, bør man bruge rigtig meget tid på den, da den trives godt med omsorg og kærlighed.
Kaniner har en rigtig god hukommelse, og de glemmer ikke deres negative følelser, så det er vigtigt, at man skaber et godt bånd med kaninen, for at den kan føle sig godt tilpas.