Hestens smerteadfærd under ridning

Dato 26.08.2022 3 min

Hvis en hest er i smerter, vil smerteadfærden oftest først vise sig, når hesten rides. Man ser ofte, at en hest virker sund og rask, men når de bliver redet, så vises adfærd, som kan indikere, at hesten har smerter i bevægeapparatet.

 

Sportsheste har ofte ondt

Rigtig mange sportsheste vil i en periode af deres liv have ondt, og derfor er det som rytter vigtigt at kunne aflæse hestens smerteadfærd, som ofte først viser sig under ridning. Det kan vise sig ved, at hesten siger fra og ikke har lyst til at arbejde. Det behøves ikke skyldes, at hesten er ulydig eller strid, men kan være fordi den har ondt, og det er den måde, hvorpå den kan vise det. Derfor bør man som rytter altid være opmærksom på unormal eller ny adfærd under ridning, da det meget vel kan være et signal fra hesten omkring, at den har ondt. Det er rytterens vigtigste job at skelne ulydighed fra smerte.

 

Ryttere er ikke opmærksomme

Desværre er der mange ryttere der ikke er opmærksom på hestens smerteadfærd under ridning, eller som ganske enkelt ikke kan finde ud af at aflæse det, selvom de gerne ville. Det kan føre til, at ryttere bevidst eller ubevidst ignorere adfærd, som signalerer, at hesten har ondt. Denne adfærd bør fører til, at man straks reagere, så hesten kan blive undersøgt og komme af med den smerte, som den føler.

 

Hvilken adfærd viser hesten under smerte

Der er forskellige signaler, som hesten kan sende, når den føler smerte. Under ridning vil det ofte være ulydighed i form at buk eller at den stejler, men det kan også være andre former for ulydighed. Det kan være, at hesten stopper op og ikke vil gå frem, det kan også være, at springhesten begynder at stoppe mere på springene eller river flere spring ned, end den normalt gør. Alle denne type adfærdsændringer bør få rytterens alarmklokker til at ringe, da det med stor sandsynlighed kan skyldes smerter i hestens bevægeapparat. Ved at være opmærksom og reagere med det samme, kan man hurtigere hjælpe hesten, og med stor sandsynlighed kan man afhjælpe problemet hurtigt, så man kan komme tilbage til normalen.

 

Smerter kan sætte dybe spor

Hvis man rider på en hest, som udviser smerteadfærd i ridningen, og man fortsætter på trods af de signaler hesten sender, kan det få store konsekvenser. En hest der f.eks. stopper på springene fordi den har ondt, kan når den ikke længere har ondt, fortsætte med at stoppe, alene fordi den mentalt forbinder det at springe med smerte. Smerten kan altså ændre sig til en psykisk tilstand hos hesten. Derfor er det altafgørende, at man sætter ind i tide, hvis hesten har ondt. Det er det selvfølgelig også, fordi man som rytter har en vigtig opgave i forhold til at sikre, at hesten har det godt og er veltilpas.

 

Smerter kan være svære at spotte

Selvom man gør sit bedste og virkelig tænker over, om hesten er fit og tilpas, så kan man misse nogle adfærdsændringer. Det kan ske for selv den bedste, og derfor skal man ikke slå sig selv oveni hovedet, hvis det viser sig, at man har redet på en hest der har ondt. Nogle heste udviser ingen eller næsten ingen signaler på smerte, fordi de kæmper for deres rytter og gerne vil arbejde fra naturens side. Det er netop denne type hest, hvor det er sværest at opdage, at den har ondt. Den viser ganske enkelt ikke tydelig smerteadfærd, ligesom nogle andre heste kan gøre.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er min hest sur under ridning?

Der kan være forskellige grunde til, at hesten udviser sur adfærd under ridning, men ofte skyldes det, at den har smerter. En hest med smerter, vil ofte prøve at vise, at den har ondt igennem forskellige signaler, og et af dem kan være en sur adfærd, hvor den eksempelvis lægger ørerne i nakken eller bider.

Hvorfor vil min hest ikke springe?

Der kan være mange årsager til, at din hest ikke vil springe, men hvis den tidligere har villet og pludselig ikke vil, kan det med stor sandsynlighed være fordi den har ondt. Det er derfor vigtigt at reagere som rytter, hvis hesten lige pludselig ikke vil præstere som den tidligere har villet. Præstationsnedsættelse er det hyppigste tegn på, at hesten har ondt i dens bevægeapparat under ridning. Du bør derfor reagere og rådføre dig med din træner og dyrlæge, hvis din hest pludseligt ikke vil springe som den tidligere har villet.

På Dyreportal.dk kan du sælge dit kæledyr.
Kvit og frit.

Følg os på