Hvornår må en pony eller hest sælges

5 min

Drømmer du om din egen pony eller hest, så er der mange ting, som du skal have styr på. Er det din første hest bør man købe en ældre og erfaren hest, men er man mere erfaren med håndteringen af de store dyr, så kan man vælge at købe en unghest. Men hvornår må de flytte fra deres mor? Læs med her og bliv klogere på dit heste- eller ponykøb.

Modsat hunde og katte, så er heste og ponyer ofte lidt ældre når de vænnes fra deres mor og dermed er klar til at flytte til deres nye hjem. Modsat hundehvalpe og kattekillinger, så skal man være erfaren når man skaffer sig en ung pony eller hest, også kaldet et føl, da det kræver rigtig meget af en. Hvis du gerne vide mere om hvornår et føl kan fravænnes fra sin mor, så er du landet det rette sted.

 

Hvornår må føllet fravænnes?

Der er ikke fastsat et bestemt tidspunkt for, hvornår man normalt fravænner føllet fra sin mor, men der er nogle gængse måder at gøre det på, som vi vil præsentere her. Det mest normale er, at man fravænner føllet når den er ca. 6 måneder, men andre gør det allerede når føllet er 4 måneder, mens en tredje mulighed er at lade dem gå sammen indtil de naturligt selv trækker sig fra hinanden. Ved sidstnævnte risikerer man dog, at mor og føl bliver meget afhængige af hinanden, og dermed er dette ikke at foretrække såfremt man skal bruge føllet i sporten eller lignende på sigt.

 

Hvornår må du sælge en pony eller hest?

Det er muligt at sælge føllet allerede fra den dag det bliver født, men de nye ejere kan først overtage føllet når det er fravænnet fra sin mor, medmindre, at de medkøber moren. Det er meget normalt at dygtige avlere sælger deres føl når de er nyfødte, mens hobbyavlere oftest venter til det er klar til at flytte.

 

Hvordan fravænner man føllet fra sin mor?

Man har forskellige muligheder når man skal fravænne et føl fra sin mor. Det er meget forskelligt hvad folk foretrækker, og det afhænger også lidt af de faciliteter, som man har. En af de mest almindelige måder at fravænne sit føl på er ved at tage det fra moren fra den ene dag til den anden, men denne metode kan godt give nogle komplikationer. F.eks. kan morens/hoppens yver blive for spændt, da mælkeproduktionen fortsat er stor. Hvis man vil benytte denne måde, bør man altså skære ned på hoppens foder, således at mælkeproduktionen nedsættes og man undgår yverspænding og eventuel yverbetændelse. En anden ting man skal være opmærksom på, hvis man vælger denne måde, er at føl og hoppe helst ikke skal kunne høre hinanden. De vil selvfølgelig kalde efter hinanden, og man kan mindske dette hvis de ikke kan høre hinanden.

Mange vælger på grund af de komplikationer som førnævnte kan give at fravænne føllet stille og roligt. Her vælger de fleste af lade hoppe og føl være sammen på folden om dagen, mens de stilles i hver sin boks om natten. Mange vælger at lade dem stå i boks ved siden af hinanden i starten, mens de stille og roligt rykker dem fra hinanden. Når de er ved at være vant til at være fra hinanden om natten, kan man også adskille dem på fold. På denne måde vil hoppens yver blive tømt om dagen, og dermed undgå for store spændinger.

Den sidste mulighed for fravænning er at lade hoppe og føl gå sammen indtil de selv vælger at stoppe med at være afhængige af hinanden. Dette sker gradvist og til sidst vil hoppen sparke efter føllet, når det kommer for at patte, og så trækker føllet sig. Hvis man vælger denne metode, skal man være klar over, at der normalvis går mere end 4-6 måneder før føllet er fravænnet. Denne metode bør altså ikke vælges såfremt man har travlt med at fravænne føllet, f.eks. fordi det er solgt.

 

Væn føllet fra i tiden hvis hoppen er drægtig

Mange avlere vælger at få et føl om året, og det betyder at hoppen kan være drægtig (gravid) igen mens den går sammen med det føl den har fået. Hvis dette er tilfældet, bør man sørge for, at man får fravænnet føllet i god nok tid til at hoppen kan vænne sig til at være alene inden hun igen skal fole (føde) det nye føl.

 

Du skal ikke bekymre dig om yverspænding

Det er normalt at hoppens yver er spændt nogle dage, når man har fravænnet føllet, og her skal man ikke være så bekymret. Det er altså først hvis yveret fortsætter med at være spændt, og hvis hoppen bliver utilpas, at man skal reagere. Hvis hoppen får yverbetændelse, vil temperaturen ofte stige, normalt til over 40 grader, og i dette tilfælde har hoppen brug for behandling. En måde man kan lindre yverbetændelsen på, er ved at malke mælken ud af hoppens yver. Man skal dog være opmærksom på, at hoppen kan reagere voldsomt, da yveret er ømt. Fravænning går oftest helt problemfrit, men det er selvfølgelig vigtigt, at man er opmærksom på eventuelle komplikationer.

 

 

På Dyreportal.dk kan du sælge dit kæledyr.
Kvit og frit.

Følg os på