I mange årtier har internationale ridemesterskaber stået som et symbol på ekspertise og præstation indenfor hestesport. Disse mesterskaber, der inkluderer Olympiske Lege (OL), Verdensmesterskaber (VM) og Europamesterskaber (EM) i dressur, springning og military, har været kernen i hestesportsverdenen og har fejret utallige mestre og mesterskabsøjeblikke. Nedenfor har vi samlet et overblik over mestrene gennem tiden.
Dressur:
OL i dressur:
1960, Rom: Henri Saint Cyr (Sverige) på "Jubal."
1964, Tokyo: Reiner Klimke (Tyskland) på "Dux."
1968, Mexico City: Ivan Kizimov (Sovjetunionen) på "Ikhor."
1972, München: Liselott Linsenhoff (Tyskland) på "Piaff."
1976, Montreal: Christine Stückelberger (Schweiz) på "Granat."
1980, Moskva: Jan Nivelle (Tyskland) på "Figaro."
1984, Los Angeles: Anky van Grunsven (Holland) på "Bonfire."
1988, Seoul: Nicole Uphoff (Tyskland) på "Rembrandt."
1992, Barcelona: Isabell Werth (Tyskland) på "Bella Donna."
1996, Atlanta: Isabell Werth (Tyskland) på "Gigolo."
2000, Sydney: Anky van Grunsven (Holland) på "Bonfire."
2004, Athen: Anky van Grunsven (Holland) på "Salo."
2008, Beijing: Anky van Grunsven (Holland) på "Salo."
2012, London: Charlotte Dujardin (Storbritannien) på "Valegro."
2016, Rio de Janeiro: Charlotte Dujardin (Storbritannien) på "Valegro."
2021, Tokyo: Jessica von Bredow-Werndl (Tyskland) på ”TSF Dalera BB”
VM i dressur:
1966, Bern: Josef Neckermann (Tyskland) på "Venetia."
1970, Hickstead: Ivan Kizimov (Sovjetunionen) på "Ibis."
1974, København: Reiner Klimke (Tyskland) på "Monsun."
1978, Goodwood: Christine Stückelberger (Schweiz) på "Granat."
1982, Lausanne: Nicole Uphoff (Tyskland) på "Rembrandt."
1986, Cedar Valley: Anne Grethe Jensen (Danmark) på "Marzog."
1990, Stockholm: Isabell Werth (Tyskland) på "Gigolo."
1994, Haag: Isabell Werth (Tyskland) på "Gigolo."
1998, Rom: Isabell Werth (Tyskland) på "Gigolo."
2002, Jerez de la Frontera: Ulla Salzgeber (Tyskland) på "Rusty."
2006, Aachen: Isabell Werth (Tyskland) på "Satchmo."
2010, Lexington: Edward Gal (Holland) på "Totilas."
2014, Caen: Charlotte Dujardin (Storbritannien) på "Valegro."
2018, Tryon: Isabell Werth (Tyskland) på "Bella Rose."
2022, Herning: Charlotte Fry (Storbritannien) på “Glamourdale”.
EM i dressur:
1963, København: Margit Otto-Crépin (Frankrig) på "Pharamond."
1967, Aachen: Liselott Linsenhoff (Tyskland) på "Piaff."
1971, Wolfsburg: Josef Neckermann (Tyskland) på "Venetia."
1973, Hickstead: Josef Neckermann (Tyskland) på "Venetia."
1975, Kirowograd: Liselott Linsenhoff (Tyskland) på "Piaff."
1977, Wien: Christine Stückelberger (Schweiz) på "Granat."
1979, Aarhus: Gabriella Grillo (Italien) på "Trakehnerhengst Herakles."
1981, München: Nicole Uphoff (Tyskland) på "Rembrandt."
1983, Hickstead: Nicole Uphoff (Tyskland) på "Rembrandt."
1985, Lemgo: Reiner Klimke (Tyskland) på "Ahlerich."
1987, Goodwood: Nicole Uphoff (Tyskland) på "Rembrandt."
1989, Mondorf-les-Bains: Margit Otto-Crépin (Frankrig) på "Corlandus."
1991, Donaueschingen: Nicole Uphoff (Tyskland) på "Rembrandt."
1993, Lipica: Nicole Uphoff (Tyskland) på "Rembrandt."
1995, Mondorf-les-Bains: Isabell Werth (Tyskland) på "Gigolo."
1997, Verden: Isabell Werth (Tyskland) på "Gigolo."
1999, Arnheim: Isabell Werth (Tyskland) på "Gigolo."
2001, Verden: Isabell Werth (Tyskland) på "Satchmo."
2003, Hickstead: Martin Schaudt (Tyskland) på "Dolany."
2005, Hagen: Heike Kemmer (Tyskland) på "Bonaparte."
2007, Turin: Isabell Werth (Tyskland) på "Satchmo."
2009, Windsor: Edward Gal (Holland) på "Totilas."
2011, Rotterdam: Adelinde Cornelissen (Holland) på "Parzival."
2013, Herning: Helen Langehanenberg (Tyskland) på "Damon Hill NRW."
2015, Aachen: Charlotte Dujardin (Storbritannien) på "Valegro."
2017, Göteborg: Isabell Werth (Tyskland) på "Weihegold OLD."
2019, Rotterdam: Isabell Werth (Tyskland) på "Bella Rose."
2021, Hagen: Jessica von Bredow-Werndl (Tyskland) på “TSF Dalera BB”.
2023, Riesenbeck: Jessica von Bredow-Werndl (Tyskland) på “TSF Dalera BB”.
Springning:
OL i springning:
1960, Rom: Raimondo D'Inzeo (Italien) på "Posillipo."
1964, Tokyo: Pierre Jonquères d'Oriola (Frankrig) på "Lutteur B."
1968, Mexico City: William Steinkraus (USA) på "Snowbound."
1972, München: Graziano Mancinelli (Italien) på "Raggio di Luna."
1976, Montreal: Alwin Schockemöhle (Tyskland) på "Warwick Rex."
1980, Moskva: Jan Kowalczyk (Polen) på "Rabiat."
1984, Los Angeles: Joe Fargis (USA) på "Touch of Class."
1988, Seoul: Pierre Durand (Frankrig) på "Jappeloup."
1992, Barcelona: Ludger Beerbaum (Tyskland) på "Classic Touch."
1996, Atlanta: Ulrich Kirchhoff (Tyskland) på "Jus de Pommes."
2000, Sydney: Jeroen Dubbeldam (Holland) på "De Sjiem."
2004, Athen: Rodrigo Pessoa (Brasilien) på "Baloubet du Rouet."
2008, Beijing: Eric Lamaze (Canada) på "Hickstead."
2012, London: Steve Guerdat (Schweiz) på "Nino des Buissonnets."
2016, Rio de Janeiro: Nick Skelton (Storbritannien) på "Big Star."
2021, Tokyo: Ben Maher (Storbritannien) på ”Explosion W”.
VM i springning:
1966, Luzern: David Broome (Storbritannien) på "Sunny Boy."
1970, La Baule: Graziano Mancinelli (Italien) på "Raggio di Luna."
1974, La Baule: Paul Schockemöhle (Tyskland) på "Taloubet Z."
1978, Aachen: Alwin Schockemöhle (Tyskland) på "Warwick Rex."
1982, Dublin: Melanie Smith (USA) på "Calypso."
1986, Aachen: Ian Millar (Canada) på "Big Ben."
1990, Stockholm: John Whitaker (Storbritannien) på "Henderson Milton."
1994, Den Haag: Ludger Beerbaum (Tyskland) på "Ratina Z."
1998, Roma: Rodrigo Pessoa (Brasilien) på "Lianos."
2002, Jerez de la Frontera: Dermott Lennon (Irland) på "Liscalgot."
2006, Aachen: Meredith Michaels-Beerbaum (Tyskland) på "Shutterfly."
2010, Lexington: Philippe Le Jeune (Belgien) på "Vigo d'Arsouilles."
2014, Caen: Jeroen Dubbeldam (Holland) på "Zenith SFN."
2018, Tryon: Simone Blum (Tyskland) på "DSP Alice."
2022, Herning: Henrik von Eckermann (Sverige) på ”King Edward”.
EM i springning:
1957, Rotterdam: Piero D'Inzeo (Italien) på "Uruguay."
1958, Aachen: Raimondo D'Inzeo (Italien) på "Posillipo."
1959, Compiègne: Fritz Thiedemann (Tyskland) på "Meteor."
1961, Aachen: Raimondo D'Inzeo (Italien) på "The Rock."
1963, Wien: David Broome (Storbritannien) på "Columbia."
1965, Hickstead: Graziano Mancinelli (Italien) på "Saxone."
1967, Rotterdam: Nelson Pessoa (Brasilien) på "Baloubet."
1969, Hickstead: David Broome (Storbritannien) på "Miss Budweiser."
1971, Wolfsburg: David Broome (Storbritannien) på "Sportsman."
1973, Hickstead: Alwin Schockemöhle (Tyskland) på "Windsor."
1975, München: Harvey Smith (Storbritannien) på "Mattie Brown."
1977, Wien: Paul Schockemöhle (Tyskland) på "Akrobat."
1979, Rotterdam: Nelson Pessoa (Brasilien) på "Geldex Jumper."
1981, München: Paul Schockemöhle (Tyskland) på "Akrobat."
1983, Hickstead: Eddie Macken (Irland) på "Carroll's Boomerang."
1985, Dinard: Paul Schockemöhle (Tyskland) på "Deister."
1987, St. Gallen: Paul Schockemöhle (Tyskland) på "Deister."
1989, Rotterdam: John Whitaker (Storbritannien) på "Next Milton."
1991, La Baule: Nick Skelton (Storbritannien) på "Classic Touch."
1993, Gijón: Franke Sloothaak (Tyskland) på "Joli Coeur."
1995, St. Gallen: Helena Weinberg (Tyskland) på "Grande Dame."
1997, Mannheim: Franke Sloothaak (Tyskland) på "San Patrignano Weihaiwej."
1999, Hickstead: Ludger Beerbaum (Tyskland) på "Goldfever."
2001, Arnhem: Ludger Beerbaum (Tyskland) på "Gladdys S."
2003, Donaueschingen: Kevin Staut (Frankrig) på "Kraque Boom."
2005, San Patrignano: Marco Kutscher (Tyskland) på "Montender."
2007, Mannheim: Meredith Michaels-Beerbaum (Tyskland) på "Shutterfly."
2009, Windsor: Kevin Staut (Frankrig) på "Kraque Boom."
2011, Madrid: Rolf-Göran Bengtsson (Sverige) på "Ninja La Silla."
2013, Herning: Roger-Yves Bost (Frankrig) på "Castle Forbes Myrtille Paulois."
2015, Aachen: Jeroen Dubbeldam (Holland) på "Zenith SFN."
2017, Göteborg: Peder Fredricson (Sverige) på "H&M All In."
2019, Rotterdam: Martin Fuchs (Schweiz) på "Clooney 51."
2021, Riesenbeck: Andre Thieme (Tyskland) på “DSP Chakaria”.
2023, Milano: Steve Guerdat (Schweiz) på “Dynamix du Belheme”.
Military:
OL i military:
1960, Rom: Laurence Rook (Storbritannien) på "Peewit."
1964, Tokyo: Pierre Jonquères d'Oriola (Frankrig) på "Mousquetaire."
1968, Mexico City: Jean-Jacques Guyon (Frankrig) på "Lutteur B."
1972, München: Richard Meade (Storbritannien) på "Laurieston."
1976, Montreal: Edmund Coffin (Canada) på "Road Runner."
1980, Moskva: David Green (Storbritannien) på "Fleet Street."
1984, Los Angeles: Mark Todd (New Zealand) på "Charisma."
1988, Seoul: Matt Ryan (Australien) på "Kibah Tic Toc."
1992, Barcelona: Matthew Ryan (Australien) på "Kibah Sandstone."
1996, Atlanta: Blyth Tait (New Zealand) på "Ready Teddy."
2000, Sydney: David O'Connor (USA) på "Custom Made."
2004, Athen: Leslie Law (Storbritannien) på "Shear L'Eau."
2008, Beijing: Hinrich Romeike (Tyskland) på "Marius."
2012, London: Michael Jung (Tyskland) på "Sam."
2016, Rio de Janeiro: Michael Jung (Tyskland) på "Sam."
2021, Tokyo: Julia Krajewski (Tyskland) på ”Amande de B’Neville”.
VM i military:
1966, Burghley: Richard Meade (Storbritannien) på "Barberry."
1970, Punchestown: Richard Meade (Storbritannien) på "The Poacher."
1974, Burghley: Bruce Davidson (USA) på "Irish Cap."
1978, Lexington: Bruce Davidson (USA) på "Irish Cap."
1982, Luhmühlen: Mark Todd (New Zealand) på "Charisma."
1986, Gawler: Wayne Roycroft (Australien) på "Chevalier."
1990, Stockholm: Mark Todd (New Zealand) på "Broadcast News."
1994, Den Haag: Ginny Elliot (Storbritannien) på "Priceless."
1998, Rom: Blyth Tait (New Zealand) på "Ready Teddy."
2002, Jerez de la Frontera: Jean Teulère (Frankrig) på "Espoir de la Mare."
2006, Aachen: Zara Tindall (Storbritannien) på "Toytown."
2010, Lexington: Michael Jung (Tyskland) på "La Biosthetique-Sam FBW."
2014, Caen: Sandra Auffarth (Tyskland) på "Opgun Louvo."
2018, Tryon: Rosalind Canter (Storbritannien) på "Allstar B."
2022, Pratoni: Yasmin Ingham (Storbritannien) på ”Banzai du Loir”.
EM i military:
1957, Turin: Hans von Blixen-Finecke Jr. (Sverige) på "Neptunus."
1959, Fontainebleau: Maxime Gourdain (Frankrig) på "Fair Exchange."
1961, Prag: Sergey Filatov (Sovjetunionen) på "Absalom."
1963, Bad Harzburg: Reiner Klimke (Tyskland) på "Dux."
1965, Ballindenisk: John Watson (Storbritannien) på "Goodwill."
1967, Punchestown: Reiner Klimke (Tyskland) på "Dux."
1969, Burghley: Mike Wachtel (USA) på "Chancellor."
1971, Burghley: Lucinda Prior-Palmer (Storbritannien) på "Wideawake."
1973, Kiev: Valery Chkalov (Sovjetunionen) på "Sergei."
1975, Luhmühlen: John Watson (Storbritannien) på "Maid Marion."
1977, Burghley: Eddie Boylan (Irland) på "Junior."
1979, Luhmühlen: Edmund Coffin (Canada) på "Road Runner."
1981, Burghley: Yana Lyle (Storbritannien) på "Brookville."
1983, Luhmühlen: Lucinda Green (Storbritannien) på "Regal Realm."
1985, Burghley: Virginia Holgate (Storbritannien) på "Priceless."
1987, Fontainebleau: Virginia Leng (Storbritannien) på "Master Craftsman."
1989, Luhmühlen: Dirk Schrade (Tyskland) på "Graf Spee."
1991, Punchestown: Virginia Leng (Storbritannien) på "Master Craftsman."
1993, Achselschwang: Blyth Tait (New Zealand) på "Ready Teddy."
1995, Pratoni del Vivaro: Blyth Tait (New Zealand) på "Ready Teddy."
1997, Burghley: Blyth Tait (New Zealand) på "Ready Teddy."
1999, Luhmühlen: Jean Teulère (Frankrig) på "Espoir de la Mare."
2001, Pau: Jean Teulère (Frankrig) på "Espoir de la Mare."
2003, Punchestown: Nicolas Touzaint (Frankrig) på "Galann de Kergane."
2005, Blenheim: Nicolas Touzaint (Frankrig) på "Galan de Sauvagere."
2007, Pratoni del Vivaro: Nicolas Touzaint (Frankrig) på "Hidalgo de l'Ile."
2009, Fontainebleau: Nicolas Touzaint (Frankrig) på "Hildago de l'Ile."
2011, Luhmühlen: Michael Jung (Tyskland) på ”Sam”.
2013, Malmö: Michael Jung (Tyskland) på "Halunke FBW."
2015, Blair Castle: Ingrid Klimke (Tyskland) på "Hale Bob OLD."
2017, Strzegom: Ingrid Klimke (Tyskland) på "Hale Bob OLD."
2019, Luhmühlen: Ingrid Klimke (Tyskland) på "Sap Hale Bob OLD."
2021, Avenches: Nicola Wilson (Storbritannien) på “JI Dublin”.
Denne omfattende liste viser nogle af de mest betroede ryttere og heste, der har markeret sig i dressur, springning og military ved OL, VM og EM siden 1960. Hestesportens historie er fyldt med utallige utrolige præstationer og mesterskabsøjeblikke, der fortsat inspirerer både ryttere og tilskuere verden over.
