Tegn på at hoppen skal fole

Dato 31.05.2022 4 min

Går du og venter føl, så vil du sikkert gerne kende nogle af de tegn der kan være, som indikerer, at føllet er på vej. Der er flere måder, hvorpå man kan se, at hoppen snart er klar til at fole, men man skal dog være opmærksom på, at det kan variere meget fra den ene hest til den anden.

De fleste hesteejere vil gerne være til stede, når deres hoppe skal fole, så de kan hjælpe, hvis der skulle være problemer. Det er en god idé, selvom man som hesteejer ikke bør forstyrre hoppen, hvis alt går som det skal. Netop derfor kan videoovervågning være en god løsning, så man ikke forstyrre hesten, før det er nødvendigt. Her i blogindlægget, har vi samlet nogle tips til dig, der gerne vil kunne så, når folingen er nært forestående.

Det er hårdt at overvåge hoppen i døgndrift, men ved at kende nogle af de meste normale tegn, kan man ofte skære perioden med overvågning ned til en uges tid. Samtidig kan man bruge en folingsalarm, som i langt de fleste tilfælde vil give besked, når folingen går i gang.

Klik for at se heste til salg

Hoppen yver bliver spændt

Nogle uger inden folingen vil hoppens yver vokse, og den sidste uges tid op til, vil det blive mere spændt. Yveret kan godt hæve og falde i størrelse i perioden, alt efter hvor meget hoppen motionere, men når folingen nærmer sig, vil det have en ret stor størrelse. Det betyder, at når yveret er spændt hele dagen, så er folingen som regel meget nært forestående. Det er her, at du bør holde ekstra godt øje med din hoppe.

 

Vokspropper er en god indikator

Når yveret er vokset stort, vil der ofte komme mælk i dievorterne flere dage inden folingen. Få dage før folingen vil mælkepresset være så stort, at hoppen kan få mælkeløb, hvor der drypper mælk fra dievorterne, og som danner vokspropper på dievorterne. Voksdropper er hvide plamager er colostrum, som ses på spidsen af dievorterne. Hos nogle hopper kan de dog sagtens få vokspropper mere end en uge før folingen, men hos langt de fleste kommer vokspropperne for alvor 1-2 dage før.

 

Mælkeløb tyder på nærtforestående foling

Som nævnt i afsnittet ovenover, så kan hoppen få mælkeløb, når folingen nærmer sig. Her vil der ligefrem dryppe lidt mælk fra hoppens yver, og det sker oftest kun få dage inden eller lige inden folingen. Nogle hopper kan have voldsomt mælkeløb, og hvis det er tilfældet, bør man malke mælken i en beholder, så man har den vigtige råmælk til føllet, når det kommer til verden. Den første smule mælk er livsvigtig for føllet, da det indeholder nogle vigtige antistoffer.

 

Halemuskler bliver blød

En anden måde, hvorpå man kan mærke, at hoppens foling er nærtforestående, er ved at mærke over og omkring haleroden. Normalt vil dette område blive blødt og eftergivende i dagene op til folingen. Det er fordi musklerne får et signal om at slappe af, så der er bedre plads til føllet ved folingen. Hos nogle hopper, vil skeden også hæve lidt og blive mere slap, da den forbereder sig på at kunne udvides under folingen.

 

Hoppen bliver rastløs

En af de ting, som også kan indikere, at hoppen snart skal fole, er at den bliver rastløs. Ligesom man ser hos katte eller hunde, så vil hoppen ”bygge” rede, og vandre rundt i boksen i dagene op til folingen. Netop derfor er det også godt at sikre, at hoppen få den strøelse og boks, som det er tiltænkt den skal fole i, en måned tid før terminen. På den måde, giver man hoppen den bedste mulighed for at forberede sig på folingen.

Som du kan læse, er der altså mange ting, som kan indikere, at din hoppe skal fole. Derfor kan det dog godt være svært at vide, præcis hvornår det er. Hvis man har tænkt sig at få flere føl på samme hoppe, vil man opleve, at det ofte bliver nemmere at vurdere hvornår hoppen skal fole, når man kender den enkelte hoppens rytme. Er det første gang, at du skal tage imod et føl, så kan det være en god idé at rådføre dig med en erfaren avler, som helt sikkert kan give dig en masse gode tips og råd, som kan ruste dig til opgaven.

Se skønne heste til salg her

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid er hoppen drægtig?

En hoppe er kort fortalt drægtig i 11 måneder, nærmere bestemt ca. 340 dage. Det kan dog sagtens variere med op til 3 uger kortere eller længere. Langt de fleste hopper foler om aftenen eller om natten, men de kan sagtens fole om dagen.

På Dyreportal.dk kan du sælge dit kæledyr.
Kvit og frit.

Følg os på