Er du en af de mange tusind danskere som er faldet for fristelsen og har anskaffet dig en kat+ så kan du godt belave dig på mange år med hygge, sjov og masser af kærlighed. Katten er nemlig ikke, i modsætning til hvad mange mennesker tror, et asocialt og fjendligt væsen. De fleste katte er både søde, kælevorne og legesyge. Katte har igennem tusindvis af år tilpasset sig livet med mennesker – og mennesket har selv gjort en stor indsats for at fremavle katte som passer til den menneskelige livsstil.
En af de store fordele ved katte er dog, at de i modsætning til hunde sagtens kan finde ud at at passe sig selv. Katte stiller ikke samme krav som hunde, og skal for eksempel ikke luftes tre gange om dagen. En kats aktivitets niveau ligger væsentligt under hundens, hvilket for det første betyder mindre behov for aktivering, og for det andet medfører at katten er en del billigere at have på kost. Der er således masser af grunde til at anskaffe en kat i stedet for en hund. Du skal dog stadig være forberedt på at skulle løfte et vist ansvar i forbindelse med det at have kat. Selv om katte ikke er nær så krævende som hunde når det kommer til tid, overskud eller økonomi, vil du stadig skulle give katten kærlig opmærksomhed samtidig med at du bærer det overordnede ansvar for kattens sundhed, trivsel og generelle velbefindende. Det betyder at du forpligter dig på at give katten de bedst mulige rammer når det handler om udfoldelse og opfyldelse af basale behov. Og samtidig bør du sætte dig ind i kattens sprog, så du får mulighed for at forstå dens adfærd og tolken dens signaler.
Hvad prøver min kat at fortælle mig?
Hvis du ønsker de skarpeste forudsætninger for at kunne vurdere kattens helbred ud fra dens adfærd handler det om at lære dens sprog at kende. Kattens generelle adfærd såvel som dens kropssprog vil afspejle dens fysiske og mentale tilstand til hver en tid. Katte er ikke videre komplicerede væsner. Så snart du lærer din kat at kende vil du hurtigt kunne se eller fornemme om der skulle være noget galt med den.
Kattens kropssprog – en kort introduktion
Katte taler meget med kroppen – faktisk mere end med stemmen. Katten bruger sit kropssprog til at signalere fare, utryghed, glæde eller aggression, både over for andre dyr og mennesker. I det følgende vil vi gennemgå nogle af de mest almindelige signaler som katten kan sende via sin krop.
Hej – dig kender jeg!
Katten kommer dig i møde med højt løftet hale, og gnider sig mod dine ben. Denne hilsen ledsages ofte af en spindende mjaven.
Pas på! Jeg er meget farlig!
Denne klassiske stilling med høj, buet ryg, strittende pels og tyk hale er kattens forsøg på at gøre sig større end den er. Denne adfærd ses som regel hos katte der møder et større rovdyr, for eksempel en hund, og gerne vil ”puste sig op”.
Jeg er presset og bange – men ikke bange for at angribe!
En presset kat vil have ørerne liggende flat ned ad nakken. Den vil gøre sig næsten helt flad, pelsen vil stritte og pupillerne være maksimalt udvidet. Denne kat er klar til at gå til angreb, og vil højst sandsynligt advare med blottede tænder, hvæsen og knurren.
Jeg er glad og afslappet – og vil gerne kæles!
Når katten hviler i sig selv vil den typisk ligge på siden, med halen buet rundt om kroppen og ørerne enten rette fremad eller i neutral stilling. Har katten helt eller halvt lukkede øjne kan du være sikker på at den slapper af og har det godt – især hvis den samtidig spinder roligt for sig selv. Der hvor katte og hunde ofte går fejl af hinanden er i misforståelser af hverandres kropssprog. En hund logrer med halen når den er glad og tilfreds. En kat vifter eller pisker med halen som tegn på aggression, eller når den er i angrebsposition.
En hundehvalp løfter poten når den er i legehumør. Katten vil løfte poten når den er i defensiven for at signalere at den gør klar til slag. Og kattens spinden kan af hunden opfattes som en truende knurren. Hvis du tilbringer tid med din kat hver dag vil du hurtigt lære dens signaler at kende. Dette er en stor fordel når et handler om at se efter kattens ve og vel. Du vil nemlig lettere kunne spotte ændringer i kattens adfærd hvis du har kendskab til dens normale dagligdags mønstre.
Kattens generelle adfærd – trives din kat i det daglige?
Foruden kropssproget er det også en god idé at kunne aflæse adfærds ændringer hos din kat. Katte er vanedyr, og har for det meste mege faste mønstre som de følger til punkt og prikke. Måske har du lagt mærke til at din kat bruger bakken på bestemte tidspunkter af dagen, eller helst spiser når du også er i køkkenet sammen med den. Dette er typisk for katte, som på trods af det at de ikke er deciderede flokdyr stadig er meget sociale væsener. Er din kat en udekat har du sikkert også set den patruljere sit revir. Dette vil som regel også foregå i efter et nøje tilrettelagt mønster som katten følger til punkt og prikke. Og katten har helt sikkert også særlige steder hvor den ynder at sove.
Min kat vil ikke ud – hvad er der galt?
Hvis katten normalt elsker at komme ud og gå, men pludselig vægrer sig ved dette, kan det skyldes at den har haft en grim oplevelse. Måske har den mødt en aggressiv kat eller et større rovdyr, for eksempel en ræv, sidst den var ude. Du opnår her intet ved at insistere på at katten skal ud – blot at gøre den mere bange og utryg. Lad katten opholde sig inde i sikkerhed i et par dage, og sørg for at den har en kattebakke til rådighed. Herefter vil katten som regel søge udendørs af sig selv. Sker dette ikke kan du prøve at gå med den, og placere dig i en havestol udenfor så katten kan føle sig tryg og sikker i visheden om at du er lige i nærheden.
Min kat vil ikke spise
Du bør tage spisevægring hos din kat særdeles alvorligt. Dette kan nemlig være tegn på sygdom eller smerter. Det kan selvfølgelig også være at katten har fået afsmag for sit vante foder. Dette sker dog kun yderst sjældent. Mere sandsynligt er det at katten har ondt i sine tænder, og derfor ikke kan tygge foderet. Tjek kattens tandkød for at se om det er rødt og hævet, og tjek i samme omgang om en eller flere tænder er knækket.
Du bør i så fald bestille en tid hos en dyrlæge. I mellemtiden kan du skifte tørfoderet udmed vådfoder, så katten har en chance for at få noget næring i sig. Hvis katten hverken spiser eller drikker er det af sted til dyrlægen eller på dyrehospitalet med det samme. Kattens system er nemlig meget sårbart – og akut væske mangle kan føre til nyresvigt inden for ganske få timer.
Min kat mjaver hele tiden – har den ondt?
Mange katteejere oplever at deres kat mjaver om natten – i nogle perioder mere end i andre. En intakt hunkat klager sig en del når hun er i løbetid. Den oplagte løsning på dette problem er at lade hunkatten neutralisere, og sørge for at hun ikke er i nærheden af hanner i denne svære tid. Killinger, som bor alene hos deres nye mennesker, kan mjave og hyle som udtryk for den utryghed de føler ved hele situationen. Derfor anbefales det altid at adoptere killinger to ad gangen. På den måde sikrer du samtidig at katten ikke føler sig bange og ensom når den er alene hjemme.
Det er forholdsvis nemt at kende forskel på den klagesang, en kat synger når den bare vil have opmærksomhed, og så oprigtige smertensvræl. Katte er verdensmestre i at skjule smerte – så hvis den skriger, er det et tegn på at det for alvor gør ondt på den. Og så er det bare om at komme til dyrlægen i en vis fart.
Min kat gemmer sig – hvorfor gør den det?
Der kan være mange grunde til at en ellers glad og tilfreds kat vælger at krybe i skjul højt oppe på et skab eller inden under sengen. Katte er solitære væsener – og hvis der pludselig er lidt for meget liv omkring dem, kan de hurtigt få for meget. Du behøver således ikke at være bekymret hvis katten gemmer sig når du har gæster. Det er blot et udtryk for at den ikke lige kan rumme så meget selskabelighed på én gang.
Er der små børn i husstanden lærer katten også lynhurtigt at skaffe sig selv af vejen når disse kommer ind i rummet. Børn og katte er ikke altid en god kombi – i hvert fald ikke hvis børnene ikke har lært hvorledes man omgås dyr. Børn kan være voldsomme i deres legende adfærd såvel som i forbindelse med håndtering af dyr. Og derfor bør du sørge for at børnene ved hvordan de skal nærme sig katten, hvis du ønsker at dine børn og din kat skal være perlevenner.
Pludselige adfærdsændringer hos katte – et muligt sygdomstegn
Hvis din kat helt uden anledning ændrer adfærd bør du være meget obs på dens helbred. En ellers fredsommelig kat, som pludselig vender på en tallerken og bliver hidsig eller aggressiv, kan have pådraget sig alvorlig sygdom. Det er desværre ikke ualmindeligt at uvaccinerede katte får rabies. Har du mistanke herom bør du så hurtigt som muligt sørge for at isolere katten, og holde den i karantæne i mindst en uge. På den måde kan du sikre at katten ikke smitter andre dyr eller mennesker.
Aggression kan også indikere smerter ved berøring. Her er det vigtigt at du tager kontakt til din dyrlæge som vil kunne diagnosticere og udrede katten så den kan komme i den rette behandling. Som nævnt vil du hurtigt lære din kat og dens adfærd at kende, så du nemt vil kunne forstå dens sprog og bedømme dens tilstand. Og er du i tvivl bør du altid spørge dyrlægen til råds.
