Guldfisk

Dato 21.07.2022 3 min

Vil du gerne have fisk, kan guldfisk være et godt valg. Guldfisken er en populære fisk i Danmark, og oplagte at have i en havedam, men du kan også sagtens have den i et akvarie.

 

Guldfisk trives godt i en havedam

Guldfisken tilhører karpefamilien, men den har ikke de karakteristiske skægtråde, som karpefisk normalt har. Guldfisken stammer fra Asien, hvor man har avlet på denne fisk i flere hundrede år. De første guldfisk kom til Europa tilbage i 1700-tallet, og den blev hurtigt populær.

En guldfisk trives rigtig godt i en havedam, og den er særdeles velegnet til damejere, som ikke ønsker at vedligeholde og passe i stort omfang. Den er et oplagt valg, hvis man er nybegynder i forhold til at have fisk. Den kan sagtens tilpasse sig de danske klimaforhold, og den sætter ikke de store krav til pasning. Det vigtigste er, at vandkvaliteten er i orden, og at der er mad til guldfiskene.

 

Sådan ser guldfisken ud

En guldfisk har en farvestrålende krop, og det er nok også en af grundene til, at det er en populær fisk at have. Den bliver normalt mellem 25 og 35 centimeter lang og så kan en guldfisk faktisk blive mellem 10 og 20 år gammel, hvis den passes optimalt. I udlandet kan man se guldfisk, der er endnu større, men på grund af det kolde klima i Danmark, er den normalt størrelse på omkring 25 centimeter i længden.

 

Forskellige arter af guldfisk

Der findes forskellige udgaver af guldfisk, og det er faktisk særdeles interessant, når man dykker ned i udvalget. Der findes nemlig både gule og sorte varianter, foruden den klassiske orange variant. Du kan også få guldfisk, som har flere farver, f.eks. en tofarvet med hvide og røde aftegninger.

 

Sådan passer du guldfisk

Hvis du har dine guldfisk i en havedam, trives de bedst med mange planter og en god vandkvalitet. Det er en fordel af installere et guldfiskerør i havedammen. Den vil opvarme vandet i området, og det kan være dejligt for guldfiskene at have et sted, hvor vandet er varmere end i resten af dammen.

 

Sådan fodrer du guldfisk

En guldfisk er et vekselvarme dyr, og det betyder, at de har det bedst når vandet er varmere. I lunere vand, vil deres immunforsvar ofte være bedre, mens de får mindre appetit og dårligere immunforsvar i koldere vand. Hvis du har guldfisk i koldt vand, f.eks. om vinteren, så vil du ikke behøve at fodre dem særlig meget. Fiskene spiser kun i den del af året, hvor der er varmere vand. En guldfisk er altså en nøjsom fisk, men derfor er det alligevel vigtigt at fodre med foder i en god kvalitet. Sundt foder fremmer en god vækst og de flotte farver, som guldfiskene kan have.

 

Guldfisk i et akvarie

Selvom det måske er mest oplagt at have guldfisk i en havedam, kan man også få guldfisk som kan haves i et akvarie. Guldfisk kan dog rigtig god lide levende planter, og derfor skal man vælge levende planter, som kan tåle, at guldfisken spiser af dem. Hvis man skal have guldfisk i et akvarium, er det vigtigt, at man vælger et akvarie der er stort nok til at have guldfisk i.

Ofte stillede spørgsmål?

Hvor meget plads kræver guldfisk?

Hvis du skal have guldfisk i en havedam, kan du sikre dig en dybde på mindst 80 centimeter, da du på den måde undgår, at bunden fryser til is om vinteren. Arten trives bedst i en mindre flok på omkring 10 guldfisk.

Hvor meget koster en guldfisk?

Prisen på guldfisk afhænger af hvilken slags man vil have. Prisen kan variere helt fra 15 kroner til 150 kroner, og du kan få guldfisk i mange forskellige varianter.

Hvor gamle bliver guldfisk?

Som nævnt på denne side, er det normalt, at guldfisk bliver mellem 10 og 20 år, men de kan sagtens blive langt ældre. Faktisk er guldfisk set blive over 40 år gamle, og du kan derfor med den rette pasning forvente at have dine guldfisk i rigtig mange år.

Hvor køber man guldfisk?

Man kan købe guldfisk hos de fleste dyrehandlere og eksempelvis Plantorama har ofte også guldfisk, som man kan købe til sin havedam. Inden man køber guldfisk, er det vigtigt at have faciliteterne klar.

På Dyreportal.dk kan du sælge dit kæledyr.
Kvit og frit.

Følg os på