Vi vil starte med at præsentere den storhovedede sugemalle, også kendt som hypostomus plecostomus lever naturligt i det tropiske sydamerika, men den er desuden populær som akvariefisk rundt omkring i verden. En af grundene til dette er, at den er god til at holde akvariet rent, da den støvsuger for alger i vandet og på akvariets glas.
Udseende på en sugemalle
Den storhovedede sugemalle er kendt for sin korte og meget robuste krop, som er dækket af et sirligt plettet mønster. Denne sugemalle-art kræver et ganske stort akvarium, da den sagtens kan blive op til 50 centimeter langt. Oftest bliver den dog blot omkring den 30 centimeter. Synes du, at denne sugemalle er for stor til dit akvarium, så fås der andre sugemalle-arter, som ikke bliver så store, men som har samme gode rengøringsegenskaber.
I naturen lægger hunnen sine æg på glatte sten, og modsat mange andre fisk, så vil hannen i perioder hjælpe med at vogte over æggene, indtil de er succesfuldt klækket.
Fakta om den storhovedede sugemalle
Den storhovedede sugemalle lever af alger, vandplanter og små krebsdyr, som den finder i vandet omkring sig. Dens oprindelige levested er i Sydamerika, men i dag findes den i andre dele af verden. Den kan sagtens blive op imod 15 år gammel, og så kan den som nævnt blive helt op imod 50 centimeter i længden.
Der findes andre sugemaller, som kan variere i størrelsen, f.eks. de mere klassiske sugemaller, som mange danskere har i deres akvarier, og som kan købes hos den lokale dyrehandler.
Foder og pleje
Sugemaller lever normalt af plantebaseret føde, men i et akvarie kan de sagtens spise frostfoder og piller, og det kan hjælpe til, at sugemallerne i akvariet opretholder en passende foderstand. Når man har sugemaller, er det vigtigt, at hannerne kan finde huler, hvor de kan skjule sig. Du bør derfor indrette dit akvarie med fokus på dette, hvis du ønsker at have sugemaller. Derudover er det en god idé at have trærødder i bunden af akvariet.
Forskellen på hunner og hanner
Der er tydeligt forskel på hanner og hunner, da hannerne har vækst ved munden, som faktisk nærmest ligner skæg. De har ganske let ved at yngle, også selvom de holdes i et akvarie. En vigtig forudsætning for, at lykkes med at avle på sugemaller, er at man har begge køn i akvariet, og at parret er af samme art. Der findes et utal af sugemalle-arter, og de sælges oftest under samme betegnelse, nemlig sugemalle, og derfor kan man sagtens ende med to forskellige underarter. En sugemalles æg er store og orange, og der tager typisk 2-3 dage før de klækker. Hannen står for plejen af yngel, og han gemmer sig med ungerne i huler indtil de er store nok til at klare sig selv. Det er de ganske hurtigst, normalt blot omkring en uges tid efter udklækningen.
Ofte stillede spørgsmål
Ja det kan man sagtens. Ønsker man at avle på sugemaller, er det en forudsætning, at man har samme sugemalle-art i både en han og en hunudgave. En sugemalle er normalt en fredelig og social fisk, så man kan med fordel holde dem i grupper af minimum fem, da de så har hinandens selskab.
Der er rimelig tydelig forskel på hanner og hunner. Hannen udvikler normalt noget der nærmest ligner skæg omkring munden.
En sugemalle kan variere meget i pris, alt efter hvilken art man vælger. Du kan få en mindre dværg sugemalle til omkring 50 kroner, mens du skal forvente at slippe mellem 100 og 200 kroner for en skægget sugemalle eller en super rød sugemalle. Der er som sagt mange arter indenfor sugemaller, og de varierer alle i pris.