Hvornår må en kanin sælges

Dato 01.07.2022 4 min

Hvornår må en kanin sælges?

Hvis du er på udkig efter en kanin eller hvis du selv har fået en kuld kaniner, så er der forskellige ting, som det er godt at have styr på. I dette blogindlæg har vi samlet viden omkring kaninunger og deres opvækst. Kaninungerne er noget af det sødeste og det kan være rigtig hyggeligt at få et kuld kaninunger. Man skal dog være opmærksom på forskellige ting, hvis man har kaniner og man skal sørge for at passe og pleje dem korrekt. Kaninunger har brug for deres mor de første uger, og de kan ikke flyttes fra deres mor før de er 8 uger.

Opret en gratis salgsannonce på dyreportal.dk

Kaninungens udvikling

Kaninen er gravid i ca. 30 dage og herefter føde hun sin unge i en rede, som hun har konstrueret af halm og hø, samt pels fra sit eget bryst. Kaninunger er nøgle når de bliver født, men allerede efter få dage begynder de at få dun, som senere udvikler sig til pels. Kaninunger bliver født blinde og døve, og de er de første dage helt afhængige af deres mors pleje.

Efter omkring 10 dage får kaninungerne øjne, og de begynder så småt at bevæge sig rundt udenfor den rede, som moren har konstrueret til dem. Reden er deres trygge sted, og derfor skal man sørge for, at man ikke ødelægger denne, hvis man eksempelvis gør rent i kaninburet. Nogle dage efter begynder kaninungerne at smage på høet ligesom de godt kan prøve kræfter med lidt græs eller mælkebøtter. Kaninungerne bliver mere og mere aktive og reden bliver brugt mindre og mindre, og når man opdager, at den ikke bliver brug længere, kan man fjerne reden. Man skal fortsat sørge for, at kaninungerne har mulighed for at lægge sig varmt og trygt i en god bund.

Når kaninungerne er 3-4 uger, begynder de at spise mere selv og de drikker ligeledes vand. Herfra udvikler de sig hurtigt og bliver mere selvstændige. Efter 8 uger er kaninungerne klar til at flytte fra deres mor, og man skal sørge for at fravænne dem inden de bliver 10 uger, for her bliver de kønsmodne, og hannerne vil derfor kunne parre med deres mor og søskende, hvis ikke de bliver adskilt.

 

Sørg for god plads til kaninen

Fra naturens side har kaninen brug for meget plads, når den skal have unger. Dens instinkt er at holde sig væk fra reden med unger, når de ikke får mad, fordi den ikke vil tiltrække farlige dyr. Det er naturens instinkt, og det er vigtigt, at de får lov til at have denne adfærd, også i fangeskab. Derfor er det en god idé at have et meget stort bur, eller et bur med tilknyttet løbegård. Når man skal gøre klar til kaninungerne, skal man sørge for at kaninmoren har masser af halm og hø til rådighed, som den kan bruge til at gøre en behagelig rede klar. Det er vigtigt, at reden er godt isoleret fra bunden, og derfor kan det være en god idé at have et fast blødt underlag i bunden at kaninburet, når man skal have kaninunger. Det kan f.eks. være et tæppe eller flamingo, som isolerer godt fra bunden.

 

Sådan håndterer du en kaninunge

Det er som nævnt meget hyggeligt at få kaninunger, men man skal også være klar over, at kaninungerne har brug for fred, særligt den første tid. Det er vigtigt, at man ikke roder rundt i reden de første uger, og man bør ikke tage kaninungerne op hele tiden. Det er en god idé at tjekke til ungerne en gang om dagen de første uger, men mere bør man ikke tage dem op ad reden. Sørg desuden for at vise omsorg for moren. Hvis du vil tjekke kaninungerne, skal du altid sige hej til kaninmoren først. En kaninmor er meget beskyttende, og den kan også blive aggressiv, hvis man ikke forbereder hende på håndteringen af ungerne. Det er altid vigtigst at være opmærksom på kaninmoren de første uger, og så kan man altid kæle med kaninungerne, når de bliver lidt større.

Der kan være tilfælde, hvor man har brug for at flytte kaninungerne før man egentlig bør. Det kan være fordi kaninmoren har født dem et uhensigtsmæssigt sted eller hvis det er koldt om vinteren. Derfor bør man kun flytte ungerne de første 2-3 uger, hvis det er yderst nødvendigt. Når kaninungerne er mere end 3 uger, kan man godt flytte dem sammen med reden, hvis man har brug for at få dem til en bedre og måske mere rent sted. Jo ældre kaninungerne er før man flytter dem, jo bedre. På den måde er moren mere tryg ved situationen, og man må aldrig fjerne ungerne permanent fra deres mor før de er fyldt 8 uger.

 

Sælg eller køb kaniner på dyreportal.dk

På Dyreportal.dk kan du sælge dit kæledyr.
Kvit og frit.

Følg os på