Er du ejer af en eller flere katte? Så er du sikkert interesseret i at give dem det bedst mulige katteliv. Som katteejer er du ansvarlig for kattens sundhed og trivsel – og for at katten får den pleje og opmærksomhed den behøver. Dette inkluderer opmærksomhed i forhold til sundheds- og helbredsmæssige problemer. Det er din opgave at holde øje med katten og være i stand til at bedømme om den er syg eller rask. Det er ikke altid lige let at opdage sygdom hos en kat. Selv om katten er et rovdyr, er den i kraft af sin størrelse og sin solitære livsstil særligt udsat når den skranter – og derfor er det ikke nogen fordel for en kat at udvise tegn på svaghed.

Derfor vil en kat altid søge at skjule smerter og ubehag, også over for dig selv om den stoler på dig. Og så kan det godt være svært at finde ud af om katten er syg. Du bør altid være obs på kattens adfærd, så du ved hvordan den opfører sig når den er rask. På den måde vil du nemmere kunne iagttage afvigelser som kan indikere sygdom, smerter og ubehag hos din kat. I det følgende kan du læse mere om hvordan du spotter sygdom hos din kat, hvad symptomerne er, og hvornår det er vigtigt at komme af sted til dyrlægen.

Køb katte på dyreportal.dk - Se mere her

Hvorfor bliver katten syg?

Der kan være mange grunde til at din kat bliver syg. Sygdom hos katte kan skyldes eksterne faktorer så som rifter, sår og skrammer som katten har pådraget sig i forbindelse med udelivet, for eksempel ved slåskampe med andre katte. Der kan let opstå infektioner i bidsår eller rifter. Den anden kat kan bære på smitte eller bakterier som kan give anledning til infektioner, enten lokale i form af bylder eller abscesser, eller virus infektioner som kan påvirke katten systemisk.

Katte kan også blive syge af andre former for kontakt. En kat, der går tæt op og ned af andre katte, er i fare for at blive smittet med alt fra Kattesyge, Chlamydia Felis eller Katteinfluenza forårsaget af enten Calicivirus eller Felin Viral Rhinotracheitis (katteherpes) til FIV (Feline Immunodeficiency Virus Infection, også kaldet Katte-AIDS), Rabies og Katteleukæmi. Derfor er det vigtigt at lade katten vaccinere hvert år så den er beskyttet mod den værste smitte, og lade sin kat neutralisere så risikoen for seksuelt overførte sygdomme minimeres.

Når katten bliver syg uden smitte

Selv om din kat udelukkende opholder sig inden døre, og derfor aldrig er i kontakt med andre katte (bortset fra en eventuelt anden kat i huset), kan den stadig blive syg. En kat kan få gigt, maveproblemer, allergiske reaktioner, tandproblemer og sukkersyge samt mange andre lidelser som ikke er smitsomme – præcis lige som mennesker. Der ud over kan katten komme til at spise ting den ikke kan tåle eller fordøje. Diarre eller forstoppelse kan være endog særdeles kritisk for en kat, da dens system er mere skrøbeligt end man måske lige umiddelbart skulle tro.

Mange katteracer udviser særlig disposition over for sygdomme i nyrer og urinveje, lige som katte fra visse racer har tendens til tandproblemer. Fladsnudede katte som for eksempel persere kan have tilbøjelighed til problemer med luftveje, tænder og tårekirtler, på grund af kraniets sammenpressede facon. Og de store Maine Coons udvikler hyppigt hofteskred, som følge af deres race karakteristika. Katte kan også få kræft. Tumorer, lymfom og leukæmi optræder lige så hyppigt hos hunde og katte som hos mennesker, og kan have lige så varierende sværhedsgrader. I lighed med mennesker øges risikoen for udvikling af cancer med alderen. Derfor vil det ofte være en god idé at lade dyrlægen tjekke din seniorkat for svulster eller andre abnormaliteter i forbindelse med dyrlæge besøg.

Hvordan ved jeg om katten er syg?

Som nævnt oven for kan det godt være endog særdeles vanskeligt at spotte sygdom hos en kat. Katten vil gå utroligt langt for at skjule smerter og svaghed. Der skal somme tider meget til før katten begynder at udvise direkte ændringer i adfærd og vaner – og det er ikke sikkert at der vil være ydre tegn på sygdom. Af samme grund er det vigtigt at besøge dyrlægen mindst én gang om året. Dyrlægen vil nemlig hurtigt kunne se om katten skulle fejle noget.

Det er for eksempel i forbindelse med tandeftersyn at dyrlægen kan spotte parodontose, knækkede tænder, tandbylder eller den tandsygdom som kaldes Feline Oral Resorptive Lesions, forkortet  FORL – en smertefuld tilstand hvor tanden nedbrydes indefra. Og så kan den videre behandling foretages af en tanddyrlæge. Der er dog stadig mange symptomer du selv kan spotte. I det følgende vil vi gennemgå de vigtigste symptomer på de mest almindelige kattesygdomme.

Opkastninger og diarre

En kat kan komme til at kaste op hvis den har forædt sig, har spist for hurtigt, eller har hårboller som den skal af med. Hvis du kan se at katten ellers har det ok, er der ingen grund til at blive bekymret over et enkeltstående uheld. Men hvis katten kaster op mange gange i løbet af dagen bør du holde øje med den. Det samme gør sig gældende for diarre. Hvis katten har voldsom afføring kan det hurtigt gå ud over dens væskebalance – og så er det blot et spørgsmål om tid før den nærmer sig en kritisk tilstand hvor nyrerne risikerer at sætte ud.

Opkastning hos katte kan være tegn på forgiftning, forstoppelse, allergi, eller at katten har slugt et fremmedlegeme. Diarre kan ligeledes indikere forgiftning eller allergi samt mavekatar eller irritation i tarmsystemet. Du bør ikke vente alt for længe med at køre katten til dyrlæge eller, hvis symptomerne optræder i weekenden, på dyrehospitalet hvis den kaster meget op eller har voldsom diarre. Som nævnt er katte meget sårbare når det handler om væske balance. Derfor er det vigtigt at der bliver lagt et drop inden yderligere diagnosticering og behandling kan sættes i værk.

Ændrede plejemønstre

Katte bruger størstedelen af deres vågne tid på at pudse sig. Det siger selvfølgelig ikke så meget idet en kat sover eller hviler det meste af tiden. Men det er dog værd at lægge mærke til kattens vaner omkring den personlige hygiejne. Hvis katten holder op med at interessere sig for at holde pelsen ren og pæn kan det være tegn på sygdom. Du vil tydeligt kunne se at pelsen bliver mat og grim når katten ikke længere passer på sig selv. Hvis du der imod oplever at kattens vasketrang virker overdrevet, og at katten samtidig hyppigt kradser sig, kan det være tegn på allergi. Allergi hos katte kan forårsage følsom og kløende hud – og den overdrevne vask kan føre til hårløse områder samt sårdannelser.

Katte med gigt kan have svært ved at soignere sig i de nedre regioner hvilket kan føre til dårlig hygiejne og ditto lugt. Dette er mindst lige så pinefuldt for katten som for dig – og derfor bør du konsultere dyrlægen med henblik på behandling. Ældre katte af racerne Maine Coon, Perser, Norsk Skovkat, Turkish Van og Siberian kan samtidig godt have svært ved at opbyde det nødvendige overskud til selv at holde knotter og filt ude af den lange, tykke pels. Samtidig kan de mange hårboller, som skal gylpes op, være til større gene for senior katten end for den unge kat. Her kan du hjælpe katten ved at klippe noget af pelslaget en gang om året, eventuelt med hjælp fra dyrlægen. Dette kan være til stor lettelse for katten, som vil sætte pris på at soignere sig uden at være generet af tykke, uigennemtrængelige filt knuder.

Spisevægring eller overdreven drikkelyst

Der er altid grund til bekymring hvis katten holder op med at spise. Hvad end det skyldes mavepine, tandpine, eller andre former for ubehag, skal der temmelig meget til før en kat lader maden stå. Derfor bør du undersøge katten grundigt og finde ud af om den ellers virker syg eller udviser andre symptomer. Og så er det en god idé at kontakte dyrlægen.

Hvis din kat sluger sit tørfoder kan det være tegn på smerter i tænder eller i mundhule. Parodontose eller tandbylder kan give ubehag i forbindelse med tygning af den hårde kost. Sår i mundhulen eller på tungen kan være forårsaget af Katteinfluenza eller cancer, og kan ligeledes forhindre katten i at tygge maden ordentligt. Du bør også holde øje med om katten drikker meget, og går tilsvarende hyppigt på bakken. Dette kan være tegn på nyreproblemer eller diabetes. Og kan katten ikke komme af med vandet kan det skyldes en infektion i urinvejen.

Vejrtrækningsproblemer, udflåd, nysen og hoste

Hvis katten har problemer med at trække vejret ordentligt, eller den konstant hoster, nyser og snotter, bør du holde øje med den. Forværres symptomerne kan behandling være nødvendig. Mange katteejere tror fejlagtigt at katten blot er forkølet lige som man selv kan få snue, og at tilstanden går over af sig selv. Men katte bliver ikke forkølede på samme måde som mennesker – og derfor er der al mulig godt grund til at være på vagt hvis katten udviser disse symptomer.

De underliggende årsager til denne type symptomer kan være alt fra bronkitis, astma og allergi til Katteinfluenza forårsaget af Herpes- eller Calicivirus, lungebetændelse, Corona, FIV (også kaldet Katte-AIDS), eller kræft. Derfor er det vigtigt at du lader dyrlægen tage et kig på katten, lytte den på lungerne, og eventuelt tage en blodprøve. Herfra kan dyrlægen diagnosticere katten og sætte den i behandling.

Manglende aktivitet eller hyperaktivitet

Du bør altid være opmærksom på kattens reaktionsmønstre og adfærd. En kat, som normalt er social og kælen, og som pludselig trækker sig fra al kontakt, har det ikke godt. Hvis din kat gemmer sig kan det være tegn på sygdom og smerte. Når katten svækkes vil den søge at skjule sin svaghed, og samtidig krybe i skjul for at undgå potentielt udsatte situationer. Du bør omgående køre katten til dyrlæge, da denne adfærd som regel er tegn på svækkelse i en grad så katten selv er i tvivl om den vil overleve. Virker katten mere rastløs end normalt kan det ligeledes være tegn på at der er noget i vejen. Som nævnt oven for vil katte med allergiske reaktioner i huden have tilbøjelighed til overdreven soignering. Mange katte kan kradse sig til blods på grund af kløe i huden. Og her er det også vigtigt at katten bliver tilset.

Aggressiv adfærd eller apati og resignation

Det samme gør sig gældende hvis katten begynder at knurre og hvæse ad andre dyr eller mennesker i husstanden, som den normalt er helt tryg ved. Dette kan være tegn på at katten lider og derfor er stresset. En kat som går til angreb på dyr eller mennesker bør omgående sættes i karantæne. Uanset om den hidsige adfærd skyldes en hjerneskade, eller om katten skulle være blevet smitte med Rabies, er det en god idé at være på den sikre side. Hvis katten virker sløv og slap kan det være et sygdomstegn. Katten kan være udsultet eller dehydreret, eller blot drænet for energi på grund af smerter. Du bør notere dig om katten har spist eller drukket inden for det seneste døgn, og holde dyrlægen opdateret med kattens sygehistorie.

Hvornår skal katten til dyrlæge?

Generelt må du ikke vente alt for længe med at tage kontakt til din dyrlæge, hvis du oplever nogle af de oven for stående symptomer. Kattens system er temmelig skrøbeligt, og den kan hurtigt tage skade hvis den går alt for længe med eksempelvis forstoppelse eller diarre som kan forårsage væskemangel.

Der ud over er det en god idé at køre katten til dyrlæge eller på dyrehospital hvis den

1. Er kommet til skade, og halter eller har fået et sår.

2. Hvis en knogle er brækket skal leddet fikseres. Og et sår skal renses, så der ikke går infektion i det.

3. Har spist noget den ikke kan tåle – også selv om den ikke udviser symptomer. Har katten så meget som nippet til påskeliljen eller julestjernen, eller har den sat tænderne i en nikotinpose, er det af sted med det samme. Disse ting er nemlig giftige for katten – blandt mange andre emner.

4. Begynder at slæbe bagparten, taber afføringen, hyperventilerer eller klager sig.

5. Katte kan få epilepsi, slagtilfælde og hjerneblødninger lige som mennesker – og udviser ofte de samme symptomer. Hvis der er noget neurologisk galt med din kat bør den komme i behandling, lige som du hos dyrlægen kan få oplysninger omkring medicinering og håndtering af katten.

Kan katte få Corona?

I løbet af de seneste år er der fremkommet evidens der peger på at SARS-CoV-2 også kan smitte kæledyr. Symptomer på Corona virus hos katte ligner forkølelses symptomer, det vil sige hoste, feber og snot. Selv om smitten kan overføres kat og kat imellem, er der intet der tyder på at dyr kan smitte mennesker. Du behøver således ikke at være bange for at din kat skal smitte dig med COVID-19.

Hvis du selv er testet positiv bør du undgå kontakt med katten, også selv om du ikke kan smitte den. Virus kan nemlig overleve i op til to døgn uden for menneskekroppen. Så selv om katten ikke bliver syg, kan den bære rundt på virus i pelsen, og eventuelt overføre denne til andre mennesker i husstanden. Hvis du passer kattens vaccinationsprogram, og dermed får tilset katten hos dyrlægen en gang om året, kan du være tryg ved at katten ikke pådrager sig de mest almindelige sygdomme. Og har du en god dyrlæge tæt på ved du altid hvor du skal gå hen hvis katten får det dårligt.

Klar til at købe kat? Se katte til salg på dyreportal.dk